Skip to main content
  • Landmannaafréttir fåreindsamling. 6 ridedage

    Ridetur 24

Ridetur 24 - Fåreindsamling - Landmannaréttir

7 dage - 6 nætter - 6 ridedage

Efterårets Eventyr i Island, Fåresamling sammen med landmænd i Landmannalaugar og Jökulgil tæt på vulkanen Hekla

Fåresamling er en gammel islandsk tradition og stammer fra den tid, da græsmarkerne omkring bondegårdene var kostbare, da høet skulle samles til vintermånederne. Derfor drev man besætningen op i bjergene under sommeren.

På denne enestående tur følger vi de sydislandske landmænd, når de tager ud for at hente tusindvis af får ned fra bjergene. Vi samler fårene i Landmannaafréttur fælles fårefold tæt på det berømte geotermiske område Landmannalaugar.  Den gule, rødlige og grønlige nuance af rhyolit bjergene giver dette område et magisk præg.

Hekla strækker sig op mod himlen, hvor vi driver fårene over det sorte sand og asken, som vulkanen har kastet fra sig gennem århundrederne. Lokale bønder har drevet får i dette område i århundreder.  Lær af dem, hvordan man styrer flokken, driver får ned af bjergskråninger, over floder og ud af beskyttede dale til deres hvilested for natten, for så at tage af sted igen næste dag for at indsamle flere får.

Alle deltagere er med til en årlig tradition og ikke en skræddersyet ridetur. Derfor anbefales et åbent sind, god fysisk form og at man ikke er bange for at tage fat, når det kræves. Forvent at blive behandlet som en del af flokken, hvor du forventes at udføre de daglige gøremål og nyde kammeratskabet med alle dem, du deler efterårets eventyr med.

Når du deltager i fåreindsamling, oplever du The Real Thing! Du vil være en del af gruppen, der skal flokke og sortere dyrene.  Det betyder selvfølgelige lange timer udenfor i nogle gange koldt vejr.  Island om efteråret har mange farver og vejrtyper.  Forvent at være i gyldent solskin det ene øjeblik og at ride i regn og endda slud det næste.
Vi anbefaler derfor at klæde sig godt på under disse ture, at medbringe langt uldundertøj og masser af uldsokker og handsker.  Det er også godt at medbringe en ’’hurtig energikilde’’ som chokolade.  En varm rytter er en glad rytter.



Rejseplan ridetur 24

Ankomst til Island

Travel Nord tilbyder som tilkøb:
Fly t/r Island, Lufthavnstransport (med eller uden adgang og transport via Den Blå Lagune), Overnatning den første nat i Reykjavik. (En eller flere overnatninger før rideturen kan tilbydes).

Dag 1: Transport til Landmannahellir - Landmannalaugar

Rideturen starter ved busstation "BSI", hvor I bliver afhentet kl. 10:00, vær venligst allerede omklædt til ridetøjet. Transport om morgenen fra Reykjavik til Landmannahellir hvor hestene og de øvrige ryttere venter. Vi rider til den berømte Landmannalaugar egn med de naturlige varme bade omgivet af farverige bjerge og sorte lavasletter. Det er en kort ridedag, hvilket giver os tid til at undersøge terrænet og forhøre os om de udfordringer, der venter forude. Overnatning i Landmannalaugar. (3 - 4 timer)

Dag 2: Jökulgil – Landmannalaugar

Jökulgil, en lang dalsænkning med mange farver og klipformationer, er dagens destination. Dalen er omgivet af bjerge og gletsjere, hvis golde overflade afbrydes pletvis af græs. Det er hvad, der tiltrækker de får, som søger de øde egne langt væk fra mennesker. En gletsjerflod gør det vanskeligt at krydse dalen om sommeren, og kun på denne tid af året kan vi ride langs dalen og samle de får, der har græsset her hele sommeren. (8 - 9 timer)

Dag 3 Landmannalaugar – Landmannahellir

I dag rider vi i området mellem Landmannalaugar og Landmannahellir. Selv om området ikke er stort, kan fårene være spredte over lavasletter, kratere og søer. Derfor er det vigtigt at passe sin plads i menneskekæden for at sikre at ingen får bliver glemt eller overset. Den anden og sidste nat i Landmannalaugar. (8 timer)

Dag 4: Landmannahellir og omegn

Vi forlader Landmannalaugar om morgenen og pakker vores ting i en transportbil, hvorefter vi rider tilbage til Landmannahellir, ledsaget af de fritløbende reserveheste. I dag besigtiger vi omegnen omkring Landmannahellir, hvor de, der samler får, har en lang tradition for at overnatte. Oprindeligt var der tale om to grotter, der blev brugt som overnatningssted for heste og mænd. (8 timer)

Dag 5: Vulkanen Hekla

Det grønne græs erstattes af sort aske, efterhånden som vi nærmer os vulkanen Hekla. Hekla er stadigvæk aktiv og går jævnligt i udbrud, hvor den spyr lava, pimpsten og aske. Der kan gemme sig får i de skjulte dale, og vi sørger for, at de alle sammen finder hjem igen. En del af gruppen rider i vildmarken og spejder efter får, mens resten rider i flok til Valahnjúkar bjergene. Overnatning i Landmannahellir. (10 timer)

Dag 6: Áfangagil

Áfangagil er gruppens destination i dag. Her er der en rund fold, hvor fårene bliver sorteret i morgen. På vejen spejder vi efter får for at sikre, at ingen bliver glemt eller overset. Den sidste nat tilbringer vi på Galtalækur gården, under det høje vulkan Hekla. (8 timer)

Dag 7: Fåresamlingens dag

Det er fåresamlingens sidste dag, og det skal fejres. Ved frokosttid går man i gang med at sortere fårene, og vi helmer ikke, før det sidste får er hos sin rette ejermand. Vær med til at sortere fårene, lad lommelærken gå rundt og deltag i fællessang og fejring efter et veloverstået ridt i bjergene. Når sorteringen af overstået kører vi tilbage til Reykjavik og afslutter denne fantastiske tur, ca kl: 18:00.

Rideturen slutter her.
Travel Nord kan tilbyde en eller flere overnatninger i Reykjavik og etv. andre aktiviteter i Island efter rideturen.

Travel Nord tilbyder som tilkøb: Fly t/r Island, Lufthavnstransport (med eller uden adgang og transport via Den Blå Lagune), Overnatning den første nat i Reykjavik. (En eller flere overnatninger før eller efter rideturen kan tilbydes).

Obs. Vi forbeholder os retten til at ændre ruten om nødvendigt

Hvorfor købe turen hos Travel Nord?

Travel Nord har rigtig god kundeservice, og 5 stjerner på trustpilot
Rideturen er billigst hos Travel Nord
Du er dækket af Den Danske Rejsegarantifond med hele rejsen
Du Sparer 5% på aktiviteter på island-aktiviteter.dk

Køb din Rideferie i Island hos Travel Nord

Når du køber en Rideferie i Island hos Travel Nord, kan du være sikker på god service og god dialog med vores medarbejdere fra start til slut. Vores medarbejdere kender Island rigtig godt, og de fleste af os er faktisk Islændinge. Vi gør os umage så du får en fantastisk god ferie i Island. Travel Nord har i rigtig mange år haft meget tæt samarbejde med landmænd, hestegårde og ridecentre i Island.
Ved at købe turen hos Travel Nord sikrer du dig ikke kun den bedste pris, men du er også dækket af den Danske rejsegarantifond, der har verdens bedste forbrugerbeskyttelse ved køb af rejser i kraft af pakkerejseloven.

Du får også en rabatkode som du kan bruge ved booking af aktiviteter og udflugter på vores hjemmeside www.island-aktiviteter.dk
Hos Travel Nord har du også mulighed at forlænge din rideferie med fx en kør-selv-ferie i Island eller forlænge med nogle overnatninger i Reykjavik, hvor man også kan prøve andre spændende aktiviteter.

Sværhedsgrad

Mere Øvede Ryttere
Du følger dig tryg ved forskellige hastigheder, og du sidder trygt i sadlen i mange timer på en dag.

Varighed

  • 7 dage / 6 nætter

  • 6 ridedage

Antal Deltagere

  • Max ca. 16 deltagere

Datoer 2024

13.09 - 19.09

Indkvartering

Gård
I Soveposer i fællesværelser i bjerghytter.

  • Medbring sovepose
  • Fuld forplejning på selve rideturen

Valgfrit

  • En eller flere overnatninger i Reykjavík før og/eller efter selve rideturen.
  • Lufthavnstransport til og fra Reykjavik
  • Lufthavnstransport til og fra Reykjavik, via Den Blå Lagune med adgang til Lagunen

Travel Nord tilbyder også billeje og flere aktiviteter i forbindelse med vores rideture.

Billeder fra turen:

Island har nogle af verdens mest unikke og spektakulære naturfænomener, heriblandt nordlys, vulkaner, gejsere, vandfald og gletsjere. Island er på mange måder ligesom at træde ind i et eventyrland, hvor oplevelserne ofte overgår ens egen fantasi.

Ruten:

Her kan du se ca. området

Pris Ridetur 24 - Fåreindsamling - Landmannaréttir

  • ,
  • ,
Prisen er pris per person

Overnatningstype

Bjerghytter delte værelser i sovepose (medbring sovepose)

kr. 21.190,- pr person

Valgfrie tilkøb

Overnatning på ca. 3-stjernet hotel i db værelse per nat fra

kr. 800,- pr person

Overnatning på ca. 3-stjernet hotel i enkelt værelse per nat fra

kr. 1.200,- pr person

Overnatning på guesthouse i op til 10 pers. værelse per nat fra

kr. 400,- pr person

Lufthavnstransport Keflavik-Buscentral i Reykjavik og til bage, per vej

kr. 200,- pr person

Lufthavnstransport Keflavik-hotel / centrum i Reykjavik og til bage, per vej

kr. 280,- pr person

Lufthavnstransport Keflavik-Reykjavik via Den Blå Lagune og Comfort adgang til lagunen fra

kr. 1050,-,- pr person

Lufthavnstransport Keflavik-Reykjavik via Den Blå Lagune og Premium adgang til lagunen fra

kr. 1.300,- pr person

Til Top

Send os en forespørgsel på ridetur 24!

Få et uforpligtende tilbud på turen. Send os en forespørgsel. Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt og gerne indenfor 2 arbejdsdage. Hvis det haster med svar, eller du har flere specifikke ønsker eller spørgsmål kan du altid henvende dig til vores salgsafdeling på: Tel. 2398 8200

Datoer:
13.09 - 19.09

- BESTIL / FORESPØRG -
2000 characters left
Persondatapolitik: Ved at sende os en forespørgsel, accepterer du samtidig, at vi må behandle dine personoplysninger
Til Top

Prisen inkluderer:

  • Ridetur 24 - Fåreindsamling Landmannaréttir

  • Indkvartering: Bjerghytter, i delte værelser med fællest bad/wc (medbring sovepose)

  • Fuld kost indgår på selve rideturen (ikke den sidste aften i Reykjavik). Menuen består af et stort morgenmadsbord og traditionel islandsk mad (fisk eller lam). Vegetariske måltider kan fås, hvis de bestilles på forhånd. Alle ryttere laver deres egen madpakke fra morgenmadsbuffeten.

  • Regntøj, sadeltasker og ridehjelme.

  • Garanti hos Rejsegarantifonden

  • Alle lokale skatter og afgifter

  • Rabatkode der giver 5% Rabat på www.island-aktiviteter.dk


Prisen inkluderer Ikke:

  • Fly fra Kastrup/Billund til Keflavik t/r (turen kan også købes med fly)

  • Lufthavnstransport (se valgfrie tilkøb)

  • Mad og drikkevarer udover nævnt i programmet

  • Rejse- og afbestillingsforsikring (Du kan tilkøbe forsikring)

  • Aktiviteter (Du får en rabatkode der kan bruges på vores hjemmeside www.island-aktiviteter.dk)


Travel Nord tilbyder turen med eller uden fly

Afgange fra København:

Flere gange dagligt hele året.

Afgange fra Billund:

Op til fire gange om ugen.


Travel Nord tilbyder Gouda Forsikringer

Afbestillingsforsikring:

Med en Gouda Afbestillingsforsikring kan du få pengene retur, hvis du bliver syg, skal til reeksamen eller fx får indbrud i din bolig inden afrejse.
En afbestillingsforsikring koster normalt 7% af rejsens beløb*

Årsrejseforsikring

Årsrejseforsikring er perfekt til dig, der rejser på ferie flere gange årligt - hvor hver rejse maksimalt varer 30 dage.
- Billig rejseforsikring med solid dækning -

Hvordan bestiller jeg rejsen?

 Du kan ringe eller skrive:
+45 2398 8200
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du kan også sende en forespørgsel

Se andre ture i katagorien 2 - 4 dages rideferie

    Mød os på Social media

    Nyttig info

    Cookie- & Persondatapolitik form

    Her finder du cookie- og persondatapolitik

    Kontakt & Åbningstider

    Ring til vores salgsafdeling eller send en e-mail

    Om Travel Nord

    Rejsebureau - Rejs med Travel Nord - Bred lokalkendskab

    FAQ

    Ofte stillede spørgsmål Travel Nord

    Betingelser

    Her finder du vores vilkår og betingelser

    Rejsegarantifonden

    Du er dækket af Rejsegarantifonden når, du køber din rejse hos Travel Nord

    Pakkerejser

    Spændende pakkerejser til Island, Færøerne, Grønland, Skotland, Irland & Wales

    Køb Rejseforsirking

    Vores kunder skal rejse sikkert og glade på deres ferie

    Prisgaranti

    Travel Nord har konkurrencedygtige priser

    Cookie- & Persondatapolitik

    Her finder du cookie- og persondatapolitik

    Book et Møde

    Book et møde på vores kontor i Fredericia

    Rejseforedrag - Tilmeld

    Tilmeld vores gratis rejsefordrag i Fredericia

    Anmeldelser

    Her finder du anmeldelser fra vores kunder