Skip to main content
Her finder du vores vilkår og betingelser

Betingelser

Hvordan bestiller jeg rejsen?

Under hver enkel tur er der en knap "Bestil/forespørg" hvor man kan forespørge om et uforpligtende tilbud

Du kan også kontakte os:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

2398 8200

Betingelser Travel Nord ApS

  • Arrangør

    Alle vores rejser er arrangeret af Travel Nord ApS. Vi samarbejder kun med de bedste samarbejdspartnere, dem som vi kan stole på.

  • Rejsegarantifonden

    Travel Nord ApS er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnr. 2442). Bidrag til Rejsegarantifonden er inkluderet i rejsens pris. Når du køber en pakkerejse hos os, er du dækket af Rejsegarantifonden. Det betyder, at du ikke mister dine penge, hvis rejsebureauet mod forventning går konkurs, og rejsen ikke kan gennemføres. En pakkerejse består af mindst to rejseydelser, typisk en kombination af transport og ophold – f.eks. fly, hotel eller billeje. Dækningen gælder udelukkende pakkerejser. Køb af enkeltstående ydelser som kun flybillet eller kun hotelophold er derfor ikke omfattet. Du kan læse mere på www.rejsegarantifonden.dk

  • Bestilling

    Rejserne kan bestilles hos Travel Nord ApS via telefon, kontaktformular eller med e-mail. Deltagernes navne skal sendes med e-mail.

  • Flybilletter

    Ved booking af flybilletter skal kunden angive navn som det står i pas, (fødselsdag for børn under 12 år), mobilnr. og e-mail. Det er kundens eget ansvar at angive korrekte navne ved bestilling. Vær opmærksom på at det er vigtigt at tydeliggøre hvilke navne der hhv., er fornavn, mellemnavn og efternavn, som de står i jeres pas. Hvis dette ikke bliver tydeliggjort, vil Travel Nord alene benytte det sidst nævnte navn som efternavn og de resterende navne som for- og mellemnavne. Navnerettelse på flybillet kan koste op til 1.200,- kr per person, eller pris på en ny flybillet.
    Ved reservation af siddepladser på fly forbeholder flyselskabet sig ret til at ændre eller omplacere sæder, hvis det er nødvendigt. Sådanne ændringer kan ske uden kompensation.
    Travel Nord optræder som agent for de i transporten deltagende luftfartsselskaber, og det er alene disse, der har ansvaret for transportens korrekte gennemførelse.

    I forbindelse med flybilletter står Travel Nord ApS blot til ansvar for salg og formidling af flybilletter og er derfor ikke aftalepart. Flyselskabet er derimod din aftalepart, da det er flyselskabet som står for levering af flyrejsen, og dermed rejsens korrekte gennemførelse. Det vil altså sige at det er flyselskabet som er ansvarlig for aftalens opfyldelse og derfor skal alle krav og reklamationer, som følge af f.eks. forsinkelser, aflysninger, bagage mm. rettes mod flyselskabet.

  • Depositum

    Ved booking betales et depositum på dkr 2.000.- per person. Endvidere betales flybillettens fulde pris, hvis fly bliver booket med turen. Travel Nord ApS sender en elektroniske faktura til din e-mail, når rejsen er bestilt. I specielle tilfælde kan der være et krav om forhøjet depositum, bl.a. i tilfælde af grupperejser eller hvis arrangementer skal forudbetales af Travel Nord ApS.

  • Restbeløb

    Restbeløbet skal indbetales senest 60 dage før afrejsedatoen. Travel Nord ApS sender en elektroniske faktura til din e-mail. Hvis rejsen er bestilt med mindre en 80 dage varsel, skal hele rejsen betales ved bestillingen. Alle priser er per person, med mindre andet er nævnt.

  • Prisændringer

    Rejsens pris er baseret på gældende valutakurser samt priser fra vores samarbejdspartnere på bestillingstidspunktet. Ved ændringer i valutakurser, skatter, afgifter eller leverandørpriser forbeholder Travel Nord ApS sig retten til at justere prisen i overensstemmelse med pakkerejseloven.

    Når restbeløbet er betalt, vil prisen som udgangspunkt ikke blive ændret.

  • Afbestillingsforsikring / Rejseforsikring

    Vi anbefaler alle at tegne en afbestillingsforsikring hos et forsikringsselskab. Afbestillingsforsikringen skal generelt tegnes senest når rejsen bestilles. (Betingelserne varierer fra selskab til selskab). Hvis en afbestillingsforsikring er tegnet, og rejsen bliver aflyst på grund af akut sygdom, ulykke eller dødsfald, der ramte rejsedeltageren selv, hendes/hans samlever, forældre, børn eller børnebørn, får alle (som er forsikret) hele beløbet retur fra forsikringsselskabet. 

    Vi anbefaler vores kunder at tegne rejseforsikringer, når de skal rejse. Afbestillingsforsikring og rejseforsikring kan bestilles hos Travel Nord ApS. Travel Nord sælger Gouda rejse- og afbestilingsforsikringer.  Der tilbydes flere forskellige typer afbestillingsforsikringer, alt efter hvor gammel man er, hvor tit man rejser osv.  Prisen er ikke højere, selvom forsikringen er booket hos Travel Nord. Kontakt os gerne i forbindelse med dette.

  • Ændring af rejse

    Kunden har ikke ret til ændring af en rejse efter bekræftelse, og at depositum er betalt. Vi kigger dog på hver enkelt sag, og prøver altid at være fleksible. Der kan forekomme et gebyr af ændring af en rejse og mængderabat kan frafalde. Dette gælder ikke til tilkøb til rejsen.

  • Afbestilling

    Ved afbestilling af en rejse gælder følgende regler:
    Før betaling af restbeløbet:
    Travel Nord ApS beholder det indbetalte depositum og prisen for flybilletten.
    Efter betaling af restbeløbet og op til 41 dage før afrejsen:
    40% af rejsens pris refunderes. 
    Undtaget herfra er tilfælde, hvor Travel Nord ApS på kundens vegne har booket specialarrangementer eller ydelser hos flyselskaber eller øvrige samarbejdspartnere, som ikke kan refunderes. Dette vil typisk være gældende for grupperejser.
    Efter betaling af restbeløbet og mindre en 41 dage før afrejsen:
    Den rejsende har ikke krav på refundering.

  • Udeblivelse mm.

    For sent fremmøde, udeblivelse ved afrejse, manglende rejsedokumenter eller pas betyder, at hele rejsens beløb kan gå tabt. Hvis kunden selv for egen regning eller med hjælp af Travel Nord ApS arrangerer ny transport, kan resten af turen udføres, hvor der dog ses på hvert enkelt tilfælde.

  • Aflysning af rejse

    Hvis Travel Nord ApS af en eller anden grund er nødt til at aflyse en tur, får deltagere mulighed for at booke en ny rejse eller få hele rejsens pris refunderet.

  • Rettelse / Ændring af deltagernavn / Ændring af rejsedato

    Navnerettelse på flybillet koster op til 1200 dkr. Husk ved bestilling at angive navne og fødselsdatoer, som det står i jeres pas. Dette er kundens ansvar! Ændring af rejsedato regnes som afbestilling og ny bestilling. Udskiftning af deltager er i nogle tilfælde mulig mod gebyr, men kan evt. også betyde køb af helt ny flybillet.

  • Sygesikringsbevis

    Den 1. august 2014 mistede danskerne retten til sygdomsbehandling med offentligt tilskud i udlandet under det gule sygesikringskort. Ifølge de nye regler for den offentlige rejsesygeforsikring får danskere med det blå kort fremover fri sygdomsbehandling på offentlige behandlingssteder. På nogle offentlige hospitaler må man endda lægge den eventuelle egenbetaling, som er gældende i det respektive EU/EØS-land. Island er medlem af EØS og derfor gælder det blå kort i Island.

  • Krav til pas

    Vær venligst opmærksom på, at hvis en passager har et pas fra et ikke-EEA/EFTA land, skal passet, fra den 1. Februar 2018, være gyldigt til mindst tre måneder efter den planlagte afrejse fra Schengen området. EEA/EFTA landene er alle lande som er medlem af EU plus Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz. Passet skal desuden også have været udstedt inden for de sidste 10 år. Paskontrol i lufthavn vil håndhæve disse regler for passet. Reglerne kan ændres løbende og vi anbealer at man holder sig opdateret på www.um.dk 

  • Krav til ETA

    For rejsende fra EU/EØS-lande, inklusiv Danmark, er elektronisk rejsetilladelse (ETA) påkrævet fra den 2. april 2025 for indrejse til både Storbritannien og Nordirland. ETA-systemet er blevet indført for at øge grænsekontrollen og sikkerheden ved at sikre, at alle rejsende har de nødvendige tilladelser inden ankomst.

    Hver rejsende skal selv ansøge om en ETA, uanset alder. Dette kan gøres via 'UK ETA App', som kan downloades fra både Google Play og Apple App Store, eller gennem den britiske regerings hjemmeside, GOV.UK. Prisen for en ETA er £20 (8.april.2026), og den giver mulighed for flere rejser i op til to år eller indtil passets udløb.

  • Forbehold

    Hvis det opstår et problem med forhold under turen, skal problemet forsøges løst med operatøren (rejselederen, flyselskabet, busselskabet, hotellet etc.). Hvis det ikke lykkes, skal de(n) rejsende kontakte Travel Nord ApS. Travel Nord ApS forbeholder sig ret til nødvendige ændringer i rejseruter, aktiviteter og datoændringer indenfor rejsetiden.
    Der tages forbehold for trykfejl/udregningsfejl i tilbud og alt vores marketing-materiale inklusiv vores web side. Der tages forbehold for pris-, valuta-, skatte- og afgiftsforholdsændringer. Vi ændrer dog ikke prisen efter indbetaling af restbeløbet.

  • Force Majeure

    Strejke og andet der påvirker flyet på pakkerejsen
    Travel Nord fungerer som formidler af flyrejser og optræder som agent for luftfartsselskaberne. Det er derfor altid det pågældende flyselskab, der har ansvaret for selve transportens gennemførelse. Hvis der opstår strejke eller andre forhold, der påvirker lufttrafikken, vil vi – i samarbejde med flyselskabet – forsøge at hjælpe med eventuelle ændringer af din reservation. Ændringer kan dog først foretages, når fx. strejken er trådt i kraft, og altid i henhold til flyselskabets retningslinjer. Hvis en strejke kun er varslet, og du ønsker at ændre eller annullere din rejse, vil dette som udgangspunkt ske for egen regning.

    Forsinkelser på pakkerejsen
    Travel Nord kan ikke holdes ansvarlig for forhold uden for vores kontrol eller hændelser forårsaget af tredjeparter. Dette gælder eksempelvis forsinkelser som følge af vejrforhold eller problemer med bagage eller vejarbejde. I sådanne tilfælde skal du kontakte det relevante flyselskab / busselskab direkte, da det er dem, der er ansvarlige for transporten.

    Ekstraordinære omstændigheder – kundens rettigheder
    Kundens rettigheder afhænger af, hvordan rejsen påvirkes af udefrakommende forhold:

    Hvis rejsen aflyses:
    Hvis pakkerejsen ikke kan gennemføres som følge af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, såsom krig, uro, epidemier/pandemier, naturkatastrofer, lukning af luftrum eller myndighedsindgreb, har den rejsende ret til enten ombooking til et andet tidspunkt eller fuld tilbagebetaling af rejsens pris. Der ydes ikke yderligere kompensation.
    Hvis rejsen kan gennemføres:
    Hvis rejsen fortsat kan gennemføres som planlagt, gælder de almindelige afbestillings- og rejsebetingelser.

    Enkeltstående ydelser:
    Hvis du har købt enkeltstående ydelser og ikke en pakkerejse (fx. kun hotel), gælder følgende: Såfremt rejsen forhindres eller påvirkes af forhold uden for Travel Nord ApS’ kontrol, herunder f.eks. krig, naturkatastrofer, epidemier, uroligheder, strejker eller lignende ekstraordinære omstændigheder, kan Travel Nord ApS ikke holdes ansvarlig, og der ydes ikke kompensation. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab for at afklare dine muligheder for dækning.


Hvordan bestiller jeg rejsen?

Under hver enkel tur er der en knap "Bestil/forespørg" hvor man kan forespørge om et uforpligtende tilbud

Du kan også kontakte os:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

2398 8200

Mød os på Social media

Nyttig info

Travel Nord - Messer & Events
Ring til vores salgsafdeling eller send en e-mail
Rejsebureau - Rejs med Travel Nord - Bred lokalkendskab
Ønsker du, at en af vores rejsekonsulenter kontakter dig telefonisk?

Tilmeld vores gratis rejsefordrag i Fredericia
Rejsetips og nyheder fra Travel Nord
Book et møde på vores kontor i Fredericia
Ofte stillede spørgsmål Travel Nord
Her finder du anmeldelser fra vores kunder

Her finder du vores vilkår og betingelser
Spændende pakkerejser til Island, Færøerne, Grønland, Skotland, Irland & Wales
Vores kunder skal rejse sikkert og glade på deres ferie
Travel Nord har konkurrencedygtige priser
Du er dækket af Rejsegarantifonden når, du køber din rejse hos Travel Nord
Her finder du cookie- og persondatapolitik