Skip to main content

Rideferie Island

  • Subtitle: Rideferie i Island, vi tilbyder et bredt udvalg rideture

Tag på Rideferie i Island

Søger du efter en dejlig og sjov rideferie i Island, så se vores store udvalg her på siden

Med Travel Nord har du nu muligheden for opleve fantastiske Island på en sjov og anderledes måde. Vi tilbyder nemlig dig, en ridning i Island, hvor du på hesteryg kan opleve Islands fascinerende og enestående landskab. Island er netop kendt for sit fantastiske og spændende landskab, og dette har du nu mulighed for at opleve på hesteryg.

Rideferie i Island - kom tæt på den vidunderlige Natur

Det er et stort eventyr at tage på en rideferie i Island. Du får oplevet naturperler og kommer i nærkontakt med den robuste og behagelige Islandske hest, i godt selskab med andre ryttere! Se hvordan vi rider sammen med en flok fritløbende heste på vores rideferie i Island. Vi skifter hest mindst en gang om dagen. På den måde får man mulighed for at prøve mange forskellige heste.



Ridning for alle i Island

Prisgaranti på alle rideture i Island!

At ride på de islandske heste er den mest autentiske rejseoplevelse som du kan få i Island, og vi ser frem til at give dig muligheden for at nyde de islandske heste i dens naturlige omgivelser. Vores erfarne, flersprogede team er klar til at gøre din drømmeridetur til en virkelighed. Kig igennem vores store udvalg af rideture.

Travel Nord tilbyder prisgaranti på alle rideture i Island.

  • Naturens Skatte
    Tre gode ridedage hvor du oplever den enestående islandske natur.

  • Geysir & Gullfoss Special
    Oplev den fantastiske Gyldne Cirkel på en hesteryg.

  • Håbets Sti
    Behagelig ridetur i Island, gennem skiftende landskaber

  • Thorsmörk
    Her oplever du gletsjere, vulkaner, vandfald og sagaer

  • Nordlandets Perler
    Nordlandet i Island er kendt for sin fantastiske natur og skiftende landskab

  • Den Gyldne Cirkel ruten
    Smuk natur & Gullfoss, Geysir og Tingvellir nationalpark i Island

  • Snæfellsnes
    Grønne daler, sorte lavamarker og en gylden sandstrand

  • Landmannalaugar
    Rideferie i Det eventyrlige højland, Landmannalaugar

  • Kjölur Højlandsrute
    Vi rider på de islandske heste op i bjergene på Kjölur højlandsrute

RIDEFERIE I ISLAND ER ET STORT EVENTYR!

Travel Nord tilbyder landets største udvalg af rideferier til
Island på hjemmesiderne travelnord.dk og island-aktiviteter.dk. Her tilbydes rideferie fordelt over hele landet, der varer alt fra en enkelt time op til 9 dage. Vi, hos Travel Nord, har altid haft stort held med vores samarbejdspartnere og landmændene i Island, der alle ønsker at give vores kunder en uforglemmelig oplevelse i Island. Derfor kan vi med stolthed fortælle, at vi har mange glade kunder, som rejser med os år efter år.

Vi kender Island rigtig godt!

Travel Nord har planlagt rideture/ferier for rigtig mange
hesteelskere til Island igennem årene, og vi kan med stolthed sige, at rigtig mange, som tager på en rideferie med os, vender tilbage årene efter, på en ny tur med os. Island er nemlig et helt unikt land, med et smukt og ekstremt landskab (Land of Ice and Fire) og en rig kultur.  Island er to en halv gange større end Danmark og der bor kun ca. 400.000 mennesker i landet, så der er en masse vild natur at udforske. Indbyggerne er også kendt for en særlig venlighed og imødekommenhed. Hestene er jo heller ikke til at klage over, udvalget er rigtig stort og altid en hest som passer til lige præcis dig.

Hvad kommer du til at opleve på en rideferie i Island?

En rideferie i Island er et stort eventyr, og du kommer i nærkontakt med den robuste og behagelige Islandske hest, i godt selskab med andre ryttere. Der tilbydes et rigtig stort udvalg af gode heste på vores ture, så der findes altid en hest, som
passer både begyndere og erfarne ryttere.

På vores flerdagsture kommer du sandsynligvis til at ride sammen med en flok fritløbende heste, som er en gammel tradition i Island, og giver en helt unik oplevelse af frihed. Du har derfor også mulighed at prøve mange forskellige heste på turene. Du vil selvfølgelig komme helt tæt på den fantastiske og behagelige Islandske hest, og prøve de forskellige gangarter, men udover det vil du også opleve naturperler alle steder.
Island er nemlig et af de smukkeste lande i Verden, med sin spektakulære natur, høje bjerge, utallige vandfald, gletsjere og varme kilder.

Der plejer at blive opbygget en rigtig god stemning på vores flerdags rideture, hvor ryttere fra hele verden mødes, og alle har den samme store passion for den Islandske hest, naturen og dyreliv. Der er derfor en stor sandsynlighed for, at du får hestevenner fra hele verden.

Travel Nord har i mange år specialiseret sig indenfor turistrejser til Island, og vores medarbejdere kender destinationen aldeles godt. Du er derfor i trygge hænder angående planlægning og alt det praktiske vedrørende Island og rideturen.

Vi hos Travel Nord har også valgt vores samarbejdspartnere med omhu, og vi samarbejder kun med professionelle og sikre operatører i Island.


Vi elsker Islandske heste

Vi vælger selv at tage på ridetur når vi er i Island. Kári på rideferie i 2020.

Vi hos Travel Nord elsker at ride på Islandske heste, og vi udnytter enhver mulighed til at komme på hesteryg når vi er i Island. Den Islandske hest er en rigtig god ridehest, den er blid, tillidsfuld og har et virkelige godt temperament.  På grund af dens specielle gangart tölt, er den Islandske hest også meget god på længere ture.

Læs mere

  • Det Islandske højland

Hvordan bestiller jeg min rejse?

Under hver enkel tur er der en knap "Bestil/forespørg" hvor man kan forespørge om et uforpligtende tilbud

Du kan også kontakte os:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

2398 8200

Vores rideture er delt op i 2, 3 og 4 heste

Let Øvede- & Øvede Ryttere:

Mere Øvede Ryttere:

Meget øvede Ryttere:

Tilmeld for rideferie

Tilmeld Nyhedsbrev

Drømmer du om at opleve Island fra hesteryg? Tilmeld dig Travel Nords nyhedsbrev og få de bedste tilbud, nyheder og inspiration til vores unikke rideferier i Island direkte i din indbakke. Som abonnent får du først besked om nye afgange, eksklusive kampagner og tips til din næste rideoplevelse. Tilmeld dig i dag og kom et skridt tættere på dit eventyr i Island.

Læs videre

Kør-selv-ferie Island

  • Subtitle: Ta' på kør selv tur og oplev storslået og anderledes natur!

Kør selv ferie Island - Oplev Islands smukkeste steder

Kør selv ferie Island med Travel Nord – God service og planlægning

Find din næste kør selv ferie i Island her på siden. Med Travel Nord finder du et bredt og forskelligartet udvalg af kør selv ferier til Island, hvor du har mulighed for at opleve den smukke natur og storslået landskab samtidig med, at du hygger med din familie og venner. Når du er på Island, er du sikker på uforglemmelige oplevelser sammen med dine nærmeste. Se vores rejser, hvor du "kører selv i Island". Rejserne har forskellig varighed, så du kan finde lige præcis den rejse, der passer til dine ønsker og behov. Du kan vælge at overnatte på hoteller, i et sommerhus eller i en autocamper.

Hvad er Island mest kendt for?

Island er kendt for sin utrolige unikke og anderledes natur. I Island kan du nemlig opleve alt fra, vandfald og gletsjer til store ørkener, vulkaner og geotermiske områder med gejsere. Områder så som Den Gyldne Cirkel, Diamant Cirkel og Jökullsárslón med Diamantstranden er især kendte områder. Islands kyst er kendt for sine sorte sandstrande og dybe fjorde. Island er også kendt for sin venlige og imødekommende befolkning og unikke badekultur hvor man finder varme kilder at bade i hvor end man tager hen i landet. Heriblandt findes både mange naturlige varme kilder, som har været udnyttet af den Islandske befolkning i århundreder, og nymoderne menneskeskabte varme kilder så som den berømte Den Blå Lagune.

Kan man selv køre rundt på Island?

Kør-selv ferie i lejebil i Island er en meget populær rejseform da det giver en stor frihed til at kunne lige det hjertet begærer. Island er meget større end man tror og der er meget at se og opleve. Øen er knap to og en halv gang større end Danmark. Rundvejen som går hele vejen rundt i Island er nem og behagelig at køre på og er ca. 1500 km, så en kør-selv-tur hele vejen rundt kommer nemt op på 2500 km. Derfor vil vi anbefale 11-15 dage hvis man ønsker at køre hele vejen rundt i Island. Ønskes en kortere kør selv ferie anbefaler vi at man kigger på den syd-vestlige del af landet. Vi kan også altid skræddersye en tur efter jeres behov.

Skal jeg vælge en kør-selv-ferie til Island?

Kør selv ferie i Island er en oplagt mulighed for dig, der ønsker at bestemme selv og se lidt af det hele. På en kør selv-ferie kan man komme helt tæt på den herlige natur i Island. Her kan du vælge at overnatte på hoteller, på guesthouses, i et sommerhus eller i en autocamper. Travel Nord tilbyder rigtig mange biltyper, og du vælger selv hvad passer dig og din familie bedst.

Når du rejser til Island på en kør selv ferie med Travel Nord, har du mulighed for at opleve en meget smuk og helt unik natur. Islands natur er kendt for sine stærke kontraster. Du vil opleve varme kilder, sprudlende gejsere, kraftige vandfald, høje og farverige bjerge, flotte dale og meget, meget mere.

Island byder ud over den fantastiske natur og det smukke landskab også på en helt speciel kultur. Du kan gå på opdagelse i Islands store byer og små fiskebyer, hvor du kommer helt tæt på det islandske folk. Du kan nyde smagen af den dejlige mad, hvor du smager en bid af den omkringliggende natur.

Island byder på et væld af forskellige muligheder for dig, der ønsker en sjov og mindeværdig rejse for hele familien.

Travel Nord tilbyder desuden over 100 forskellige aktiviteter i Island.

Island gemmer på pragtfulde naturperler!

  • Den Gyldne Cirkel

    Gejseren Strokkur

    Den Gyldne cirkel indebærer National parken Thingvellir, som ligger på UNESCO verdensarvsliste, det prægtige vandfald Gullfoss og Geysir geotermiske område, med sprudlende gejsere og boblende kilder. Thingvellir nationalpark. Her mødes den islandske historie og imponerende geologiske vidundere, hvilket gør stedet til en af Islands mest interessante seværdigheder. Det Gyldne Vandfald Gullfoss. Vandfaldet falder ned i en 62-meter dyb bjergkløft. Gullfoss er en af de største naturperler i verden. Geysir. Den gamle Geysir har nu sovet stille i mange år, …men naboen Strokkur springer op i luften i optil 40 meters højde hvert 5-10 minut.

  • Snæfellsnes Halvøen

    Kirkjufell bjerg

    Oplev magien af Snæfellsnes, hvor Snæfellsjökull gletsjeren står i kontrast til himmelen yderst på næsset. Udover den karakteristiske Snæfellsjökull gletsjer, huser halvøen også sort sandede og gyldne sandstrande, fuglebeboede klipper, spektakulære bjerge og vulkanske krater. På Snæfellsnes finder man også de hyggelige fiskerlandsbyer, Arnarstapi og Hellnar. samt et af de mest fotograferede bjerge i Island, Kirkjufell bjerg. På nordsiden af Snæfellsnes finder man også byen Stykkilsholmur, der er ofte kaldt den Danske by. Byen har mange hyggelige bygninger og træhuse, og en smuk og velbevaret bymidte.  

  • Myvatnsområdet

    Godafoss vandfald

    Myvatnsområdet er en verden for sig selv, overalt finder man meget smuk vulkansk natur. Her oplever man blandt andet Myvatn, Dettifoss, Godafoss, Asbyrgi, og meget mere. Området består af, storslående fjelde, øer ud for kysten og land under skabelse. Ved Mývatn søen er der et enestående fugleliv og en helt billedskøn natur. Dettifoss vandfaldet, er det mest vandrige vandfald i Europa. Når man står og kigger på de imponerende fjeldkløfter, stenformationer og det kæmpe store og kraftige vandfald, føler man sig utrolig lille. Godafoss (gudenes vandfald) er et utrolig billedskønt og blidt vandfald. Ásbyrgi er en meget smuk fjeldkløft med flotte stenformationer og er et yndlingssted hos mange Islændinge.

Det Islandske Højland

Ønsker du at køre i det Islandske højland?

Island er skabt til en ekstrem oplevelse med en fantastisk natur, og hvid du lejer en 4x4 bil, så har du muligheden at køre helt op i det unikke højland på F-veje. Her finder du overflod af bjerge, vulkaner, gletsjere, vandfald og en meget smuk natur.

Læs mere

  • Det Islandske højland

Hvordan bestiller jeg min rejse?

Under hver enkel tur er der en knap "Bestil/forespørg" hvor man kan forespørge om et uforpligtende tilbud

Du kan også kontakte os:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

2398 8200

Populære kør-selv-ferier til Island



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev

Drømmer du om nye rejseoplevelser i Norden? Tilmeld dig Travel Nords nyhedsbrev, og få inspiration, gode tilbud og rejsetips direkte i din indbakke. Som abonnent får du eksklusive rabatter på udvalgte rejser, først besked om nye destinationer og kampagner samt personlige rejseidéer, der passer til årstiden. Tilmeld dig i dag og begynd at planlægge dit næste eventyr med os!

Læs videre

Rejser til Island

Island

  • Subtitle: Rejser til Island
  • Destination: Mystisk - Vulkansk - Betagende
  • places:
    • Image:

Rejser til Island - Oplev fantastiske Island med Travel Nord

Rejser til Island med fantastisk service og stort lokalkendskab til Island

Vi er ægte specialister i rejser til Island og vi deler gerne vores viden med vores kunder. Vi har Islændinge, med stort lokalkendskab til Island, på kontoret, og vores største fokus er altid at vores kunder får oplevet det bedste af Island. Island er den perfekte rejsedestination for dem, der elsker natur og frihed. Når du rejser til Island, har du mulighed for at opleve en unik og anderledes natur. Islands natur er kendt for sine stærke kontraster, idet du både kan opleve varme kilder, sprudlende gejsere, kraftige vandfald, høje fjelde, flotte dale og meget, meget mere. Island byder på et væld af forskellige muligheder for dig, der ønsker en sjov og mindeværdig rejse.

  • Ferie med total frihed og naturen tæt på. Se mulighederne med autocamperleje

Gode råd, viden og vigtige overvejelser, før du bestiller din rejse til Island hos Travel Nord

1. Hvad ønsker du at opleve på Island?

Island er et stort land og ikke kun en lille ø som mange tror, derfor skal man virkelig overveje, hvad det er som man har lyst til at se og lave. Er det naturen ude på landet som tiltrækker mest, er det storbyen Reykjavik, som er en moderne handelsby med rig kultur eller kan det måske være en blanding af det hele? Vi tilbyder nemlig både ture hvor du opholder dig i storbyen Reykjavik, og ture hvor du har mulighed for at komme i nærkontakt med den fantastiske natur i Island ved at opholde dig ude på landet.

2. Hvilket tidspunkt på året ønsker du at rejse på?

Alle årstider har sin charme. Sommeren er højsæson i Island for turister og alt er i fuld flor. I Island oplever du sommer i månederne juni, juli og august ligesom i Danmark. Vejret om sommeren kan være lige så ustabilt som det kan være i Danmark, men naturen i Island er stadigvæk altid utrolig smuk, uanset vejret.
Forår og efterår er også et godt tidspunkt at rejse på, da man kan opleve et meget smukt vejr. April og maj måned oplever man at naturen langsomt vågner med liv og lyd. September og oktober måned kan man se et utrolig flot farvespil i naturen. Vinter i Island er også en magisk tid på året, da du kan opleve dansende nordlys på himlen og et snedækket vinterland. Vinteren er blevet meget populær tid at rejse til Island på. Se vores bud på en guidet vinterrejse til Island. Hvis du ønsker at køre selv, tidligt om foråret, sent om efteråret, eller midt om vinteren anbefaler vi en 4x4 udlejningsbil på grund af sikkerhedsårsager. Se mere om vores udlejningsbile her.

3. Ønsker du at rejse til Island med en guide?

Du bør gøre overvejelse om du ønsker at køre selv i en udlejningsbil og opleve Island på egen hånd, eller om du ønsker at tage på en af vores guidede rundture rundt i Island. På vores guidede rundrejser i Island, sidder du i en god bus med en professionel guide, som viser og fortæller gruppen om alle de interessante steder der findes på turen. Du hører fortællinger og historier fra sagatiden og lærer om geologiske vidunder, mens du slapper af og nyder den flotte natur i Island. Du følger den planlagte rute, og er i trygge hænder med vores guider.

4. Ønsker du at rejse til Island på egen hånd?

Hvis du ønsker at køre selv, og nyde Island på egen hånd, så har vi et rigtig stort udvalg af kør selv ferier i Island. På en kør selv-ferie i Island har du muligheden at bestemme selv hvad du ønsker at udforske og se, og hvor længe, og hvor tit du ønsker at stoppe på interessante steder. Du har den totale frihed til at nyde og komme helt tæt på den fantastiske natur i Island. Travel Nord tilbyder et rigtig godt udvalg af lejebile i Island, i alle klasser. Det som du bør være opmærksom på når du vælger en kør selv ferie i Island, er at landet er stort og det er umuligt at nå det hele på en gang. Derfor bør du overveje hvor meget du ønsker at køre, hvilken landsdel du helst ønsker at besøge og om du vil køre hele vejen rundt i Island. Det er også vigtigt at overveje hvor mange rejsedage du ønsker. Vi anbefaler at bruge 11 dage på rundturen i Island, hvis man vil have god tid til at nyde naturen. Se vores 11 dage Island rundt her>>.
Hvis du ønsker at køre i højlandet i Island på F-veje ”Fjeldveje” så skal du vælge en 4x4 bil, Læs mere om kørsel i højlandet i Island her >>
Læs også vores ofte stillede spørgsmål kør selv ferie i Island her>>

5. Vores femte råd er at du skal bestille din rejse til Island i god tid!

Vores femte råd er at du skal bestille din rejse i god tid. Dette er måske det vigtigste du bør vide, da det handler om pris, udbud og efterspørgsel. Island er blevet en meget populær destination, men det er et land med blot omkring 390.000 indbyggere, og har derfor ikke lige så mange hoteller som mange andre destinationer rundt om i verden. Det kan derfor være svært at få et hotel hvis du ikke er tidligt ude. Især hvis du vil garantere dig at få den laveste pris. Dette gælder også fly til Island. Jo tidligere du booker, jo bedre priser får du.

6. Godt at vide om Travel Nord

  • Vores hold hos Travel Nord, har bred erfaring indenfor rejser til Island. Vi er faktisk specialister på Island fra A – Å. Flest alle på kontoret er islændinge. Vi taler dog dansk.
  • Travel Nord samarbejder kun med udvalgte, sikre og kvalificerede turoperatører på Island.
  • Travel Nord er 100% danskejet rejsevirksomhed som blev grundlagt i starten af 2011, og er medlem af rejsegarantifonden nr. 2442
  • Travel Nord har vundet den eftertragtede Gazelle pris flere gange.
  • Travel Nord sender tusinder af glade kunde til Island hvert år, og har gode anmeldelser på Trustpilot.

Hvad kan man lave på Island?

  • Du kan bade i varme kilder i Island

    Den Blå Lagune

    I Island finder man mange naturlige varme kilder og geotermiske laguner, såsom Den Blå Lagune, Den Hemmelige lagune og Fontana Spa. Island har overflod af varmt vand, og nogle steder kan man bade i de helt fantastiske naturlige varme kilder ude i naturen.  At bade i en varm kilde omgivet af smukke omgivelser kan være en mindeværdige oplevelse, der fremkalder ro og harmoni i sindet.

  • Du kan besøge hovedstaden Reykjavik

    Reykjavik, Harpa musikhus

    Hovedstaden Reykjavik er en moderne handelsby med masser af charme og flere gamle bygninger. Reykjavík har meget at byde på for enhver smag og kan prale af et flot udvalg af gode restauranter, fine hoteller, eksklusive forretninger, designer shops, kunstmuseer, gallerier og teatre. Reykjavik er også kendt for sin venlige og afslappende atmosfære, hvor besøgende føler sig velkomne.

  • Gå på vandfald jagt i Island

    Seljalandsfoss

    Island er kendt for sine spektakulære vandfald. Vandfald på Island varierer både i størrelse og form, du kan både finde store og majestætiske, og små og beskedne. Faktisk er der så mange vandfald i Island at der ikke findes noget officielt tal over hvor mange der er. De mest kendte vandfald i Island er Gullfoss, Seljanlandsfoss og Skógarfoss i det sydvestlige Island, og Dettifoss og Godafoss i det nordlige Island. Ordet ”foss” betyder vandfald.

64.9841821,-18.1059013

Populære rejser til Island



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev

Drømmer du om nye rejseoplevelser i Norden? Tilmeld dig Travel Nords nyhedsbrev, og få inspiration, gode tilbud og rejsetips direkte i din indbakke. Som abonnent får du eksklusive rabatter på udvalgte rejser, først besked om nye destinationer og kampagner samt personlige rejseidéer, der passer til årstiden. Tilmeld dig i dag og begynd at planlægge dit næste eventyr med os!

Læs videre

Rejser til Irland

Irland

  • Subtitle: Rejser til Irland
  • Destination: Grønt - Kulturelt - Gæstfrit

Rejser til Irland

Rejser til Irland - Lange kyster, festlig stemning og storbyliv

Med sine omkring 84.000 kvadratkilometer, kan Irland kalde sig den 3. største ø i Europa. Irland er kendt for sin smukke natur, der byder på nationalparker med floder, brede græssletter, smukke kystlinjer og fritgående dyr. Irlands landskaber byder både på storslåede slotte og ruinborge, som gemmer på en masse historier, fortællinger og myter. Udover sin naturlige skønhed, er Irland også kendt for sit blomstrende kulturliv. Dette kan specielt mærkes i landets hovedstad, Dublin, hvor de verdenskendte pubs, altid byder på en ægte irsk Guinness.

Hvorfor rejse til Irland?

Irland har både meget flot natur og masser af historie

Der er altså massere at udforske i dette spændende land, som, ligesom Skotland og resten af Storbritannien, er kendt for sin smukke natur, der byder på nationalparker med floder, brede græssletter, smukke kystlinjer og fritgående dyr. Irlands landskaber byder både på storslåede slotte og ruinborge, som gemmer på en masse historier, fortællinger og myter, om bl.a genfærd, der siges at hjemsøge de mange gamle slotte og ruiner.

Blomstrende kulturliv i Dublin & ægte irsk Guinness

Udover sin naturlige skønhed, er Irland også kendt for sit blomstrende kulturliv. Dette kan specielt mærkes i landets hovedstad, Dublin, hvor de verdenskendte pubs, altid byder på en ægte irsk Guinness. Det er også i Dublin, og Irland generelt, at du kan finde nogle af verdens ældste pubs, hvor den ægte irske stemning kan mærkes helt ind til knoglerne. Den festlige stemning leder ofte op til en god gang riverdance, som er den klassiske irske folkedans. Hvis du besøger landet i midt marts, vil du også kunne opleve den irske nationaldag, St. Patrick’s Day, som bliver fejret i hele landet d. 17. marts, med udklædning i de irske farver, Grøn, orange og hvid.

Udforsk de irske smagsoplevelse

Hvis man er interesseret i at udforske de irske smagsoplevelser, vil vi klart anbefale at prøve den irske nationalret, Irish stew, som hovedsageligt består af lammekød, løg, kartofler og gulerødder. Derefter kan en autentisk irsk whisky nydes, som bliver fremstillet på et af landets mange whiskydestillerier, som også klart er et besøg værd.

Hvornår er det bedst at rejse til Irland?

Hvornår det er bedst at rejse til Irland, kommer an på, hvad du ønsker. Som mange andre lande er der højsæson i Irland fra juni-august, hvor der er mange turister og prisen er lidt højere. Hvis man ønsker at rejse lidt udenfor turistsæsonen, er det oplagt at rejse i månederne marts-maj eller september-oktober. Den 17. marts bliver der afholdt St. Patrick’s Day, så hvis man ønsker at opleve denne folkefest, er marts-måned oplagt. I vinterhalvåret er vejret mildt, men meget regnfuldt.

Godt at vide om Travel Nord

  • Hos Travel Nord, oplever du et passioneret og serviceorienteret hold som har specialiseret sig inden for kør-selv-ferier med fokus på naturoplevelser. Vi gør os umage til at du får en fantastisk ferie og minder for livet.
  • Travel Nord samarbejder kun med udvalgte, sikre og kvalificerede turoperatører i Irland.
  • Travel Nord er 100% danskejet rejsevirksomhed som blev grundlagt i starten af 2011, og er medlem af rejsegarantifonden nr. 2442
  • Travel Nord har vundet den eftertragtede Gazelle pris flere gange.
  • Travel Nord sender tusinder af glade kunder på ferie i udlandet hvert år, og har rigtig gode anmeldelser på Trustpilot.

Hvad kan man lave i Irland?

  • Udforsk Dublin

    Dublin, Irlands hovedstad

    Dublin, Irlands hovedstad, er en pulserende by med en rig historie og en livlig atmosfære. Du kan udforske de historiske seværdigheder som Dublin Castle og Trinity College, hvor Book of Kells findes. Besøg også Guinness Storehouse for at lære om Irlands stolte øl-tradition eller mærk den irske ånd i Temple Bar-området, hvor du finder traditionelle pubber, restauranter og livemusik.

  • Ring of Kerry

    Betagende landskaber

    Ring of Kerry er en naturskøn vejstrækning på cirka 179 kilometer, der er formet som en cirkel rundt om Iveragh-halvøen i det sydvestlige Irland. Ruten tager dig gennem nogle af Irlands mest betagende landskaber med bølgende grønne bjerge, afsidesliggende strande og charmerende irske landsbyer. Undervejs kan du også besøge steder som Killarney National Park, Skellig Michael og Muckross House. Du kan også udforske de gamle stenhuse, og ruinerne af Ballinskelligs Abbey, og fortsætte til de charmerende kystbyer Cahersiveen og Waterville.

     

  • Giants Causeway

    På UNESCO’s verdensarvslisten

    Giants Causeway er en bemærkelsesværdig naturattraktion beliggende på Nordirlands kyst. Stedet er en del af UNESCO’s verdensarvsliste og tiltrækker besøgende fra hele verden. Det er et geologisk fænomen, hvor tusindvis af basaltsøjler danner et usædvanligt mønster af sekskantede klipper. Det siges, at klipperne blev dannet af en vulkansk aktivitet for omkring 60 millioner år siden. Legenden siger dog, at Giants Causeway blev skabt af en irsk kæmpe, ved navn Fionn mac Cumhaill, med det formål at krydse havet og møde den skotske kæmpe, Benandonner. Besøg stedet selv, og afgør hvilken teori du tror, der holder stik. 

53.3493795,-6.2605593

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev

Drømmer du om nye rejseoplevelser i Norden? Tilmeld dig Travel Nords nyhedsbrev, og få inspiration, gode tilbud og rejsetips direkte i din indbakke. Som abonnent får du eksklusive rabatter på udvalgte rejser, først besked om nye destinationer og kampagner samt personlige rejseidéer, der passer til årstiden. Tilmeld dig i dag og begynd at planlægge dit næste eventyr med os!

Læs videre

Rejser Finland

Finland

  • Subtitle: Rejser til Finland
  • Destination: Eventyrligt – Autentisk - Naturrigt

Rejser til Finland

Rejser til Finland - Oplev magiske Finland med Travel Nord

Hos Travel Nord er vi specialister i rejser til Finland, og vi deler gerne vores viden med dig, så du får den bedst mulige oplevelse. Vores største fokus er altid at skræddersy rejser, der giver uforglemmelige minder. Finland er en unik destination for naturelskere, eventyrlystne og dem, der søger ro og autentiske oplevelser. Her venter alt fra tusindvis af krystalklare søer og endeløse skove til smukke nationalparker og det fascinerende nordlys.

Vi tilbyder et bredt udvalg af rejser til Finland – fra kør-selv ferie i Finland, perfekt til sommerens lange dage, til autocamperferie, hvor frihed og komfort går hånd i hånd. Om vinteren er vores rejser til Lapland en favorit, hvor du kan opleve nordlyset, hundeslædeture og magiske, sneklædte landskaber. Uanset om du vælger et romantisk ophold i Lapland, en aktiv ferie med vandring og kano eller en storbyferie i Helsinki fyldt med kultur, design og nordisk atmosfære, finder du din næste drømmerejse her.

Hos Travel Nord tilbyder vi flere forskellige rejsetyper til Finland:

Hvorfor rejse til Finland?

Finland er et land fyldt med kontraster og unikke oplevelser

Her finder du enestående natur med tusindvis af krystalklare søer, dybe skove og smukke nationalparker, hvor stilheden og roen er en oplevelse i sig selv. Om vinteren forvandles landskabet til et eventyr i sne og is, hvor nordlyset danser over himlen og skaber magiske øjeblikke. Finland er samtidig rig på kultur og traditioner – fra den verdensberømte saunakultur til spændende fortællinger om samerne i Lapland og historier om et folk, der gennem tiden har levet tæt forbundet med naturen. Det er altså et land, der både byder på store naturoplevelser og en stærk kulturarv, som gør enhver rejse til Finland noget helt særligt.

Hvilket tidspunkt på året vil du rejse til Finland?

Alle årstider i Finland har sin helt særlige charme:
Sommeren (juni–august): Perfekt til kør selv ferie i Finland og autocamper rejser. Her kan du opleve midnatssolen, grønne skove og tusindvis af søer.
Forår og efterår: Gode tidspunkter for en billigere rejse til Finland, hvor du kan nyde blomstrende natur om foråret og fantastiske efterårsfarver i september og oktober.
Vinter (november–marts): Den mest populære tid for rejser til Lapland. Her kan du opleve nordlys i Finland, køre med hundeslæde eller overnatte i en nordlyshytter omgivet af sne.

Hvor mange dage bør du afsætte til din rejse til Finland?

Finland er et stort land, og det kan være svært at nå det hele på én tur. Vi anbefaler:
8-14 dage for en god kør selv ferie Finland i sommerhalvåret.
3–7 dage i Lapland om vinteren, hvis fokus er nordlys og vinteraktiviteter.

Vil du rejse på egen hånd eller med planlagt rute?

Hos Travel Nord hjælper vi dig med at finde den rejseform, der passer bedst til dig:
Kør selv ferie i Finland: Du bestemmer selv tempo og rute, og får friheden til at udforske både byer og natur. Her hjælper vi naturligvis med planlægning af ruter og sørger for at alt er bestilt på forhånd.
Autocamper ferie i Finland: Ideelt for dig, der vil kombinere frihed og komfort på sommerrejsen.
Guidede oplevelser i Lapland: Oplagt til vinteren, hvor vi arrangerer aktiviteter som snescooter, nordlys-ture og besøg i rensdyrfarme.

Bestil din rejse til Finland i god tid

Både rejser til Lapland og kør-selv-ferier i Finland er meget eftertragtede. Hoteller, hytter og nordlyshytter bliver hurtigt udsolgt i højsæsonen, og udbuddet er begrænset. Hvis du vil sikre dig de bedste priser på fly, hoteller eller lejebiler i Finland, anbefaler vi, at du bestiller din rejse i god tid.

Godt at vide om Travel Nord

Hos Travel Nord er vi specialister i rejser til Finland. Vi har mange års erfaring og samarbejder kun med udvalgte og sikre partnere.

  • Vi tilbyder et stort udvalg af kør selv ferier, autocamper rejser og Lapland rejser.
  • Travel Nord er en dansk rejsearrangør, medlem af Rejsegarantifonden (nr. 2442).
  • Vi har siden 2011 sendt tusindvis af glade kunder afsted til Finland og resten af Norden.
  • Vi er stolte af flotte anmeldelser på Trustpilot og at have vundet Børsens Gazelle-pris flere gange.

Hvad kan man lave i Finland?

  • Finland saua rejser

    Sauna og isbad – ægte finsk tradition

    Det skal man prøve i Finland

    En rejse til Finland er ikke komplet uden at prøve den traditionelle finske sauna. Finland har over 3 millioner saunaer, og mange steder kombineres saunaoplevelsen med et forfriskende isbad eller en dukkert i en sø. Det er en oplevelse, der både giver velvære, ro og et indblik i den finske kultur.

  • Tusind søer og uendelige skove

    Betagende landskaber

    Finland er kendt som de tusind søers land – i virkeligheden er der over 180.000 søer. Her kan du tage på kanoture, vandreture eller blot nyde naturen i et sommerhus omgivet af skov og vand. En kør selv ferie i Finland om sommeren giver dig friheden til at udforske de smukke nationalparker, idylliske landsbyer og skjulte perler, langt væk fra masseturismen.

  • Oplev nordlyset i Lapland

    Når nattehimlen lyser op i dansende farver

    En af de største grunde til at rejse til Lapland er chancen for at opleve det magiske nordlys i Finland. Fra september til marts kan du være heldig at se himlen danse i grønne, lilla og røde farver. Mange vælger at overnatte i en glashytte i Lapland, hvor du kan ligge under stjernerne og nyde udsigten til nordlyset direkte fra sengen.

60.1866,24.9307

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev

Drømmer du om nye rejseoplevelser i Norden? Tilmeld dig Travel Nords nyhedsbrev, og få inspiration, gode tilbud og rejsetips direkte i din indbakke. Som abonnent får du eksklusive rabatter på udvalgte rejser, først besked om nye destinationer og kampagner samt personlige rejseidéer, der passer til årstiden. Tilmeld dig i dag og begynd at planlægge dit næste eventyr med os!

Læs videre