Rejser til Lapland
Info & viden om Finland
Hvordan bestiller jeg rejsen?
Du kan ringe eller skrive:
+45 2398 8200
Du kan også sende en forespørgsel
4 Dages Nordlys rejse Lapland
Meget inkluderet
Vinterrejse Lapland - 4 dage / 3 nætter
Tag med på en uforglemmelig rejse til Lapland, hvor du på fire dage oplever nogle af de bedste vinteraktiviteter, som området har at byde på. Turen kombinerer eventyr i sneen, møder med rensdyr og huskyer, spændende snescooterture og jagt på det magiske nordlys i Finland. Med indkvartering nord for polarcirklen får du en autentisk oplevelse midt i den arktiske natur.
Højdepunkter på turen
- Kør din egen snescooter gennem det arktiske vinterlandskab
- Kom tæt på huskyer og oplev en uforglemmelig husky-safari
- Besøg en rensdyrgård og lær om den samiske kultur
- Jag det fascinerende nordlys på både Aurora Camp og sneskovandring
Rejseplan - 4 dages nordlys rejse til Lapland
Obs. Den endelige ruteplan vil muligvis være lidt anderledes end i beskrivelsen eller i omvendt rækkefølge, alt efter ledige hotel værelser.
Du ankommer til Ivalo Lufthavn fra København, hvorfra der er transfer til hotellet (ca. 45 minutter). Her bliver du indkvarteret i dit værelse og kan nyde en lækker velkomstmiddag i hotellets restaurant. Afhængigt af ankomsttidspunkt udleveres dit vinterudstyr enten ved ankomst eller næste dag, så du er klar til de kommende oplevelser.
Overnatning på standard værelser (se billeder længere nede).
Efter morgenmad er det tid til at mærke suset i den arktiske natur.
Snescooter-safari (ca. 2 timer)
Du starter dagen med en spændende snescootertur gennem de sneklædte landskaber. Inden afgang får du instruktion i sikkerhed og kørsel, så alle føler sig trygge. Derefter går turen ud i den hvide vildmark, hvor du oplever Laplands vinterlandskab på en helt særlig måde.
Husky-safari (ca. 3 timer)
Senere på dagen møder du husky hundene, som står klar til at tage dig med på en uforglemmelig slædetur gennem skove og frosne søer. Før afgang lærer du at styre slæden, og undervejs skiftes I til at køre og sidde i slæden. Det er en helt speciel oplevelse at mærke stilheden, mens hundene trækker jer gennem det sneklædte landskab.
Aurora sneskovandring (ca. 2,5 timer)
For dem, der vil endnu tættere på naturen, er der mulighed for at tage på en guidet sneskovandring i den arktiske nat. Udstyret med snesko bevæger du dig stille gennem skoven, mens guiden fortæller om Laplands natur og dyreliv. Undervejs tager I en pause ved bålet, hvor I nyder varme drikke, mens I venter på, at nordlyset danser hen over himlen.
Overnatning på standard værelser.
Denne dag står i kulturens og nordlysets tegn.
Mød rensdyrene (ca. 2 timer)
Du besøger en lokal rensdyrgård og kommer tæt på disse fascinerende dyr, som spiller en central rolle i samernes kultur. Her hører du om livet som rensdyrhyrde og får selv mulighed for at fodre dyrene – en oplevelse både store og små husker længe.
Aurora Camp (ca. 2,5 timer)
Om aftenen venter en magisk oplevelse. Du kører i slæde trukket af snescooter til en afsides lejrplads, langt væk fra lysforurening. Her nyder du varme drikke ved bålet og venter på, at himlen åbner sig med det spektakulære nordlys.
Overnatning på standard værelse eller nordlyshytte (se tilkøb).
Efter morgenmad er det tid at tage afsked med Lapland. Transfer til Ivalo Lufthavn, hvor hjemrejsen begynder. Du rejser hjem med minder om eventyr i sneen, møder med dyr, og måske det magiske nordlys.
Rejse til Lapland – Meget inkluderet
Når du bestiller din rejse til Lapland hos Travel Nord, får du din egen personlige rejsekonsulent, som hjælper dig hele vejen. Til denne Laplandsrejse har vi sammensat et omhyggeligt tilrettelagt program, der kombinerer spændende aktiviteter og seværdigheder, så du får det bedste ud af din tur. Programmet byder på fantastiske oplevelser, men der er naturligvis også tid og frihed til, at du selv kan vælge, hvad du ønsker at se og opleve undervejs. Rejsen inkluderer fuld pension, så du blot kan læne dig tilbage og nyde eventyret. Og som prikken over i’et er der stor chance for at opleve det magiske nordlys, som danser hen over himlen i de klare arktiske nætter.
-
4 dage / 3 nætter
-
Hoteller -
Glamping -
Aktiviteter -
Fuld Pension
Højdepunkter:
-
Lapland
-
Inari-søen
-
Nordlys
-
Hundeslæde
-
Snescooter
-
Rensdyr
-
Sne
Billeder fra turen:
Lapland er et af de mest magiske steder i Norden og byder på uforglemmelige vinteroplevelser. Her forvandles landskabet til et eventyr af sneklædte skove, frosne søer og vidtstrakte vidder. På himlen kan du være heldig at se nordlyset, der danser i grønne og lilla nuancer, mens du nyder stilheden langt fra storbyens lys. At rejse til Lapland er som at træde ind i et ægte vintereventyr.
Hotel på turen:
På denne rejse bor du på det hyggelige, moderne hotel, der ligger midt i den arktiske natur tæt ved bredden af Inari-søen. Hotellet tilbyder komfortable standardværelser med eget bad og toilet, hvor der er fokus på varme, hygge og en god nats søvn efter dagens aktiviteter. Morgenmad, frokost og middag er altid inkluderet, så du kan nyde opholdet uden at bekymre dig om det praktiske.
Nordlys Hytte med glastag: Det er også muligt at gøre opholdet endnu mere specielt ved at opgradere en af nætterne til en Nordlys hytte. Her sover du under et glastag, hvorfra du kan ligge i sengen og kigge direkte op på den arktiske himmel – og måske opleve nordlyset danse hen over nattehimlen. Læs mere under tilkøb.
Alle ophold er nøje udvalgt for at give dig en tryg og autentisk oplevelse i Lapland.
Pris 4 dage Nordlys rejse i Lapland
Denne rejse til Lapland er beregnet til 2 voksne, som deler et standardværelse. Det er naturligvis også muligt at bestille enkeltværelse – se priserne i tabellen nedenfor. Ønsker du at rejse med et andet antal gæster, er du velkommen til at kontakte os med dine ønsker. Nedenfor kan du sende en forespørgsel, og vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud på din tur til Lapland.
28/11-12/4 (undtaget jule- og holiday tid) | Standard værelse Hotel (dbl værelse med privat bad/wc) | kr. 11.930,- pr person |
28/11-12/4 (undtaget jule- og holiday tid) | Standard værelse Hotel (enkelt værelse med privat bad/wc) | kr. 14.250,- pr person |
Juletid (13/12-6/1) | Standard værelse Hotel (dbl værelse med privat bad/wc) | kr. 12.980,- pr person |
Juletid (13/12-6/1) | Standard værelse Hotel (enkelt værelse med privat bad/wc) | kr. 16.470,- pr person |
Holiday tid (31/1-7/3) | Standard værelse Hotel (dbl værelse med privat bad/wc) | kr. 12.590,- pr person |
Holiday tid (31/1-7/3) | Standard værelse Hotel (enkelt værelse med privat bad/wc) | kr. 15.480,- pr person |
Opgradering DBL værelse 1 nat nordlyshytter | kr. 1.250,- pr person | |
Opgradering enkelt værelse 1 nat nordlyshytter | kr. 1.980,- pr person |
Prisen inkluderer:
-
Lufthavnstransport til/fra Ivalo Lufthavn
-
3 nætters indkvartering i rigtig fine værelser
-
Fuld pension, eksklusiv drikkevarer: morgenmad, frokost og middag (fra middag på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen)
-
Leje af varmt vintertøj under hele opholdet
-
Alle nævnte aktiviteter i programmet (snescooter-safari, husky-safari, møde med rensdyr, nordlysudflugter)
-
Professionelle, lokale guider på alle aktiviteter
-
Personlig rejsekonsulent
-
Garanti hos Rejsegarantifonden
-
Alle lokale skatter og afgifter
Prisen inkluderer Ikke:
-
Fly fra København til Ivalo (ikke inkluderet i prisen, men de fleste tilkøber dette)
-
Mad og drikkevarer udover nævnt i programmet
-
Rejse- og afbestillingsforsikring (Du kan tilkøbe forsikring)
Vigtigt at vide om turen:
- En detaljeret dag-til-dag rejseplan udleveres ved ankomst.
- Alle aktiviteter foregår som guidede gruppeture med lokale engelsktalende guider og starter altid med fulde sikkerhedsinstruktioner.
- Snescooter-safarier er baseret på, at 2 personer deler én snescooter. Hvis rejseselskabet har et ulige antal deltagere, vil alle stadig være på delte snescootere, medmindre der tilkøbes et single drive-tillæg. Prisen er 750 kr. pr. person for ture op til 3 timer og 1500 kr. pr. person for ture på 4–6 timer.
- Minimumsalderen for at køre snescooter er 18 år, og gyldigt kørekort er påkrævet. Der er en selvrisiko på 7.050 kr. pr. snescooter i tilfælde af uheld. Børn under 15 år sidder i en slæde under snescooterturene.
- Husky-safari gennemføres med gæsterne som førere på egne hundeslæder. Normalt deler to personer én hundeslæde, og der byttes plads halvvejs, så begge får mulighed for at styre slæden.
- Bemærk venligst, at ovenstående rejseplan kan ændres af aktivitetsudbyderen af sikkerhedsmæssige årsager eller andre uforudsete omstændigheder. Eventuelle ændringer vil altid blive tilrettelagt, så de ligger så tæt på det oprindelige program som muligt.
Mulighed for opgradering:
Vil du gøre oplevelsen endnu mere magisk? Du kan opgradere en af nætterne til overnatning i en af de populære Nordlys Hytter med glastag, hvor du kan ligge i sengen og se efter nordlyset danse på himlen. Se billeder længere nede på siden og læs mere under tilkøb.
Travel Nord tilbyder turen med eller uden fly
Afgange fra København:
Flere gange om ugen hele året.
Afgange fra Billund:
På forespørgsel
Travel Nord tilbyder Gouda Forsikringer
Afbestillingsforsikring:
Med en Gouda Afbestillingsforsikring kan du få pengene retur, hvis du bliver syg, skal til reeksamen eller fx får indbrud i din bolig inden afrejse.
En afbestillingsforsikring koster normalt 7% af rejsens beløb*
Årsrejseforsikring
Årsrejseforsikring er perfekt til dig, der rejser på ferie flere gange årligt - hvor hver rejse maksimalt varer 30 dage.
- Billig rejseforsikring med solid dækning -
Send os en forespørgsel
Send os en forespørgsel
Få et uforpligtende tilbud på turen. Send os en forespørgsel. Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt og gerne indenfor 2 arbejdsdage. Hvis det haster med svar, eller du har flere specifikke ønsker eller spørgsmål kan du altid henvende dig til vores salgsafdeling på: Tel. 2398 8200
Datoer: Turen tilbydes på valgfrie datoer.
Ruten:
Vi placerer overnatningerne alt efter ledighed. Din tur kunne se ca. ud som vist på kortet. Det varierer lidt efter ledighed i den valgte periode.
Lapland
Travel Nord har glade kunder
... og kunder der vender tilbage hvert år!
Travel Nord har planlagt ferier for rigtig mange rejsende igennem årene, og vi kan med stolthed sige, at utrolige mange af vores kunder, som tager på ferie med os, vender tilbage årene efter, da der tilbydes rigtig mange muligheder både sommer og vinter. Bliv inspireret af billeder fra vores kunder. Du kan også læse andmeldelser.