Skip to main content
spørgsmål og svar rejser til Norge

FAQ rejser til Norge

  • Subtitle: Ofte stillede spørgsmål rejser til Norge

Ofte stillede spørgsmål -  Rejser til Norge

Norge & Rejser til Norge

  • Hvor ligger Nordnorge?

    Nordnorge dækker den nordligste del af Norge og består af fylkerne Nordland, Troms og Finnmark. Området strækker sig fra Helgelandskysten i syd til Nordkap i nord og byder på nogle af Norges mest spektakulære naturoplevelser

  • Hvordan kommer man til Nordnorge?

    De fleste rejser til Nordnorge starter med fly til Tromsø. Nogle vælger at kombinere rejsen med ankomst via Rovaniemi i Finland og fortsætte i lejebil derfra. Travel Nord arrangerer turen fra start til slut og hjælper med planlægning af både transport, overnatning og program, så rejsen passer til jeres ønsker. Vi sørger samtidig for, at hotellerne ligger fornuftigt placeret, så rejsen bliver behagelig – og så der ikke er unødigt lange afstande mellem overnatningerne. Tag altid fat i vores rejsekonsulenter hvis du har sprørgsmål

  • Er Nordnorge velegnet til kør-selv ferie?

    Ja – Nordnorge er oplagt til kør-selv rejser. Vejene er generelt i god stand, trafikken er begrænset, og køreturene er en del af oplevelsen med fjorde, fjelde og kystlandskaber undervejs. En lejebil giver fleksibilitet til at opleve Lofoten, Tromsø og Nordkap i eget tempo.

  • Hvornår er det bedst at rejse til Nordnorge?

    Sommer (juni–august):
    Midnatssol, åbne veje og perfekte forhold for roadtrip i Lofoten og til Nordkap.
    Efterår (september–oktober):
    Smukke farver og begyndende nordlyssæson.
    Vinter (november–marts):
    Nordlys, sneklædte landskaber og arktisk stemning – især omkring Tromsø.
    Forår (april–maj):
    Overgangssæson med færre turister og lange, lyse dage.

  • Hvornår kan man se nordlys i Nordnorge?

    Nordlyssæsonen er typisk fra september til marts, når nætterne er mørke. Tromsø er en af de mest kendte destinationer i verden for nordlys, men du kan også opleve nordlys i Lofoten og ved Nordkap under de rette forhold.

  • Kan man opleve midnatssol i Nordnorge?

    Ja. Nord for polarcirklen går solen ikke ned i en periode om sommeren. I Tromsø varer midnatssolen cirka fra slutningen af maj til slutningen af juli, og ved Nordkap fra midten af maj til slutningen af juli.

  • Hvor langt er der mellem Tromsø, Lofoten og Nordkap?

    Tromsø – Svolvær (Lofoten): ca. 6–7 timers kørsel (afhængigt af rute og evt. færge)
    Tromsø – Nordkap: ca. 8–10 timers kørsel
    Lofoten – Nordkap: ca. 12–14 timers kørsel
    Afstandene i Nordnorge er store, og derfor anbefales det at planlægge rejsen med passende overnatninger undervejs. Travel Nord hjælper med ruteplanlægning og sørger for, at overnatningerne ligger fornuftigt placeret, så rejsen bliver behagelig og uden unødigt lange stræk.

  • Hvor mange dage skal man bruge i Nordnorge?

    For en god oplevelse anbefales:
    7–10 dage for Tromsø og Lofoten
    10–14 dage hvis Nordkap også skal med
    4–5 dage i Tromsø om vinteren med fokus på nordlys

  • Er det dyrt at rejse i Norge?

    Norge er generelt dyrere end Danmark, særligt når det gælder mad og restaurantbesøg. Dagligvarer i supermarkeder er billigere end restaurantbesøg. Ved kør-selv rejser kan man selv styre budgettet ved at kombinere restaurantbesøg med indkøb.

  • Skal man betale vejafgifter i Nordnorge?

    Ja, der findes automatiske vejafgifter (bompenger) flere steder i Norge. De registreres automatisk via nummerpladen og opkræves gennem lejebilsfirmaet, når man kører i lejebil.

  • Skal man bruge pas for at rejse til Norge?

    Norge er ikke medlem af EU, men er en del af Schengen-samarbejdet. Danske statsborgere kan rejse ind med gyldigt pas eller nationalt ID-kort.

  • Hvilken valuta bruges i Norge?

    Valutaen i Norge er norske kroner (NOK). De fleste steder accepterer kreditkort, og kontanter bruges sjældent.

  • Hvordan er vejret i Nordnorge?

    Vejret kan skifte hurtigt.

    Sommer: Typisk 10–20 grader.
    Vinter: Ofte mellem -5 og +5 grader i kystområder som Tromsø og Lofoten.
    Kystklimaet gør, at temperaturerne ofte er mildere end mange forventer i forhold til breddegraden.

  • Kan man møde vilde dyr i Nordnorge?

    Ja. Det er almindeligt at se rensdyr, især i Finnmark og på vej mod Nordkap. I havområderne omkring Tromsø og Andenes kan man opleve hvaler i vinterhalvåret.

  • Er Nordnorge egnet til børn?

    Ja – især om sommeren. Nordnorge er en fantastisk destination for familier med børn, hvor storslået natur, dyreliv og store åbne vidder skaber oplevelser, der passer til både store og små. Køredistancerne kan dog være længere, men hos Travel Nord tilpasses ruten og tempoet, så rejsen bliver tryg, overskuelig og behagelig for hele familien.

  • Er det sikkert at køre i Nordnorge om vinteren?

    Ja – vinterkørsel i Norge kræver ekstra opmærksomhed og forsigtighed. Lejebiler er udstyret med vinterdæk i sæsonen, og vejene ryddes løbende, men vejrforholdene kan ændre sig hurtigt. Det er vigtigt altid at køre efter forholdene og udvise sund fornuft.

  • Hvad er de største oplevelser i Nordnorge?

    Lofotens dramatiske fjelde og fiskerlejer
    Nordkap og udsigten over Ishavet
    Nordlys i Tromsø
    Midnatssol om sommeren
    Lyngsalperne og de arktiske fjorde

  • Hvornår skal man bestille sin rejse til Nordnorge?

    Det anbefales at bestille i god tid – især til sommer (juni–august) og i nordlyssæsonen (december–marts), hvor efterspørgslen er høj. Hoteller i Lofoten og ved Nordkap har begrænset kapacitet og bliver hurtigt udsolgt. Vores rejsekonsulenter står klar til at rådgive og hjælpe med at sikre de bedste muligheder, så rejsen planlægges i god tid og efter jeres ønsker.


Har du ikke fået svar på dit spørgsmål

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs videre

spørgsmål og svar rejser til Finland

FAQ rejser til Finland

  • Subtitle: Ofte stillede spørgsmål rejser til Finland

Ofte stillede spørgsmål -  Rejser til Finland

Finland & Rejser til Finland

  • Hvornår er det bedst at rejse til Finland?

    Finland kan besøges hele året. Vinteren (november–marts) er perfekt til at opleve nordlys i Lapland, hundeslædeture og sneaktiviteter, mens sommeren (juni–august) byder på midnatssol, vandreture og søer i den smukke finske natur.

    Ønsker du mere rådgivning til hvilken årstid der passer bedst til dig og dine ønsker kan du ringe til os på +45 23 98 82 00

  • Kan man se nordlys i Finland?

    Ja, chancen er størst i Lapland fra september til marts, hvor mørke nætter giver de bedste forhold. Populære steder er Rovaniemi, Kittilä og Ivalo, hvor man også kan bo i glasigloer for at opleve nordlyset direkte fra sengen.

  • Har jeg brug for visum for at rejse til Finland?

    Som dansk statsborger behøver du ikke visum for at rejse til Finland. Du skal blot medbringe pas.

  • Hvilken valuta bruges i Finland, og hvor dyrt er det?

    Finland bruger euro (€). Prisniveauet er nogenlunde som i Danmark, men lidt højere i Lapland og afsides områder.

  • Hvordan kommer man til Finland?

    De fleste flyver til Helsinki fra København eller Billund. Herfra kan du tage tog eller indenrigsfly til Lapland (fx Rovaniemi, Ivalo eller Kittilä).

  • Hvordan kommer man rundt i Finland?

    Det er nemt at rejse rundt i en leje bil i Finland. Skal du langt nordpå og ønsker at spare tid, kan du med fordel rejse med indenrigsfly og leje en bil længere nordpå. Vil du opleve Laplands vildmark om vinteren, anbefales det at købe en pakkerejse, hvor der sørget for transport. På den måde undgår du at skulle køre i det til tider barke vinterlandskab med kæder.

  • Hvordan er vejret i Finland?

    Vinteren er kold med sne og frostgrader typisk mellem -3 og -16, men kan komme helt ned til -30°C i Lapland. Somrene er milde, som regel kun med lette briser og kan være varme med temperaturer op til 25°C. For en rejse til Finland om vinteren bør du pakke varmt, lag-på-lag tøj, og til sommeren let tøj samt myggespray.

  • Hvilke aktiviteter kan man lave i Lapland om vinteren?

    De mest populære oplevelser er nordlysjagt, snescooter-ture, rensdyr- og hundeslædeture. Mange kombinerer det med overnatning i glasigloer eller hyggelige træhytter med sauna.

  • Hvor kan man møde julemanden i Finland?

    I Rovaniemi i Lapland finder man Julemandens officielle landsby, hvor børn og voksne kan møde julemanden året rundt, sende post fra julemandens postkontor og opleve magiske vinteraktiviteter

  • Hvilke sommeraktiviteter findes i Finland?

    Sommeren er perfekt til vandreture i nationalparker, kano og kajak på søerne, cykelture og saunaoplevelser

  • Er Finland velegnet for børnefamilier?

    Ja, Finland er meget børnevenligt. Aktiviteter som julemandens landsby, rensdyrture, hundeslæde og nemme vandreture gør det til en oplagt destination for familier med børn i alle aldre.

  • Taler man engelsk i Finland?

    De officielle sprog i Finland er finsk og svensk, men langt de fleste finner taler også engelsk. Som rejsende kan du derfor sagtens klare dig med engelsk i hele landet – især i byerne, hvor sprogniveauet generelt er meget højt.

  • Hvad er særligt ved den finske sauna?

    Sauna er en vigtig del af den finske kultur. Der findes over 3 millioner saunaer i Finland, og mange hoteller og hytter har deres egen. En rejse til Finland er ikke komplet uden en ægte finsk sauna – ofte kombineret med en kold dukkert i sø eller sne.

  • Hvad skal man smage i Finland?

    Det finske køkken er tæt knyttet til naturen. Klassiske retter er rensdyrkød, laks, svampe og bær, ofte serveret med kartofler eller brød. Du bør også prøve Karjalanpiirakka (karelske tærter), den søde dessert Runebergintorttu, samt finsk lakrids og kaffe – finnerne er nemlig blandt de folk i verden, der drikker mest kaffe.

  • Er der mange myg i Finland om sommeren?

    Ja, i sommermånederne kan der være mange myg – især i Lapland og skovområderne nær søer. De er mest aktive i juni og juli, hvor dagene er lange og fugtige. Myggene er generelt mere til gene end farlige, og med myggespray og passende tøj kan du sagtens nyde din ferie i Finland uden problemer.

  • Er det sikkert at vandre i Finland?

    Ja, det er meget sikkert at tage på vandreture i Finland. Der er godt afmærkede stier i nationalparkerne, og naturen er kendt for at være ren og let tilgængelig. Selvom der findes både brune bjørne og ulve i Finland, er de meget sky og undgår mennesker. Det er derfor yderst sjældent at møde dem på en vandretur.

    Det, man skal være mest opmærksom på, er de lange afstande, hurtigt skiftende vejr og myg om sommeren. Sørg altid for at medbringe kort, vand og mobiltelefon – så er vandring i Finland både trygt og en fantastisk naturoplevelse.

  • Findes der bjørne og ulve i Finland?

    Ja, i Finland lever både brune bjørne og ulve i de store skovområder. Der er omkring 2.000 brune bjørne og en mindre bestand af ulve, primært i de østlige egne. Begge dyrearter er meget sky og holder sig som regel langt væk fra mennesker, så det er yderst sjældent at møde dem på en vandretur.
    For naturelskere findes der dog mulighed for at opleve dem sikkert på organiserede bjørne- og ulvesafarier i Østfinland, hvor man kan se dyrene fra skjul eller med erfarne guider. Ud over bjørne og ulve kan man også opleve elge, rensdyr og los i Finlands vilde natur.

  • Skal man medbringe det blå EU-sygesikringskort til Finland?

    Ja, du bør medbringe dit blå EU-sygesikringskort, når du rejser til Finland. Det giver ret til nødvendig lægehjælp på samme vilkår som finske statsborgere. Det er dog altid en god idé at supplere med en privat rejseforsikring, så du er dækket for hjemtransport og ekstra udgifter.

  • Hvor stort er Finland i forhold til Danmark?

    Finland er væsentligt større end Danmark. Arealet er på ca. 338.000 km², hvilket er næsten otte gange større end Danmark. Til gengæld bor der kun omkring 5,5 millioner mennesker, hvilket betyder, at Finland har masser af plads, uberørt natur og store skov- og søområder.

  • Kan jeg deltage i aktiviteterne på turene til finsk Lapland, hvis jeg er gravid?

    Af hensyn til din sikkerhed og komfort anbefaler vi ikke snescooter- og hundeslædeaktiviteter til gravide gæster. For at undgå eventuelle komplikationer anbefaler vi i stedet at vælge en af vores mange alternative oplevelser, som foregår i et roligere tempo – men stadig byder på store naturoplevelser.

    Har du særlige helbredsmæssige hensyn eller personlige overvejelser, beder vi dig venligst informere os på forhånd, så vi kan hjælpe med at finde de mest egnede aktiviteter.

  • Kan børn deltage i aktiviteterne på turene til Finsk Lapland?

    Vi byder børn fra 4 år og opefter velkommen på alle aktiviteter. Af sikkerhedsmæssige årsager gælder følgende:

    ·       Spædbørn (0–2 år) kan ikke deltage i aktiviteterne.

    ·       Børn i alderen 2–3 år anbefales kun til kortere aktiviteter, og vejr- og temperaturforhold skal altid tages i betragtning.

    Snescooterture:
    Børn under 15 år kører i slæde trukket af guiden af hensyn til sikkerheden.


Har du ikke fået svar på dit spørgsmål

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs videre

Kør-selv-ferie Irland

  • Subtitle: Kør-selv-ferie i Irland med en lejebil

Irland Kør selv-ferie

Irland - På en kør selv ferie i Irland vil du opleve nationalparker, floder, grønne marker, smukke kystlinjer og fritgående dyr.

På en kør-selv-ferie i Irland vil du opleve en rig historie, gamle slotte, fortællinger og myter. Udover det vil du se Irlands helt fantastiske og frodige natur. Irland er også kendt for sit blomstrende kulturliv. Dette kan specielt mærkes i landets hovedstad, Dublin.

Kør-selv-ferie Irland rundt - Flotte landskaber & byer

Fantastisk kør selv-ferie i Irland på 8 dage & 7 nætter. Turen går igennem Irlands vilde natur og ud til landets smukke kyster. Her vil I både kunne nyde naturen, men bestemt også de lokale mennesker i de søde små landsbyer, og Dublin, Irlands hovedstad.

Har du altid drømt om en rejse til Irland?

Hvad er Irland kendt for?

Irland er kendt for sin rige kultur, smukke landskaber og gæstfrihed. Landet er berømt for sin musiktradition, herunder irsk folkemusik og dans som riverdance. Irland er også kendt for sin litteratur, med forfattere som James Joyce, Oscar Wilde og W.B. Yeats. Landet har en rig historie og er kendt for sine gamle keltiske ruiner, slotte og klostre. Irland er også berømt for sin øl, især Guinness, og for sine grønne, bølgende landskaber og dramatiske klippekyster. Derudover kan man ikke sige Irland uden at tænke på den store folkefest, St. Patrick’s Day, som bliver fejret i Irland d. 17. marts hvert år.

Lad Travel Nord stå for alt det praktiske på rejsen til Irland

Travel Nord tilbyder pakkerejser til dig, som ønsker at udforske Irland. Vi tilbyder pakker hvor du kører selv i eget tempo, og bestemmer selv hvad du ønsker at opleve. Vi har lavet programforslag og sørget for alt det praktiske, så du ikke behøver at bekymre dig om noget. Du skal bare nyde ferien og den fantastiske natur alt omkring. Vi tilbyder forhåndsreservering af fly, hoteller, billeje i Irland.

  • Travel Nord samarbejder kun med udvalgte, sikre og kvalificerede turoperatører i Irland.
  • Travel Nord er 100% danskejet rejsevirksomhed som blev grundlagt i starten af 2011, og er medlem af rejsegarantifonden nr. 2442
  • Travel Nord har vundet den eftertragtede Gazelle pris flere gange.
  • Travel Nord sender tusinder af glade kunder på ferie i udlandet hvert år, og har rigtig gode anmeldelser på Trustpilot.

Irland er kendt for sit blomstrende kulturliv. Dette kan specielt mærkes i landets hovedstad, Dublin, hvor de verdenskendte pubs, altid byder på en ægte irsk Guinness.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev

Drømmer du om nye rejseoplevelser i Norden? Tilmeld dig Travel Nords nyhedsbrev, og få inspiration, gode tilbud og rejsetips direkte i din indbakke. Som abonnent får du eksklusive rabatter på udvalgte rejser, først besked om nye destinationer og kampagner samt personlige rejseidéer, der passer til årstiden. Tilmeld dig i dag og begynd at planlægge dit næste eventyr med os!

Læs videre

koerselv-finland-visitfinland-juhokuva

Kør-selv-ferie Finland

  • Subtitle: Frihed til at køre i dit eget tempo i Finland

Kør selv ferie Finland – Oplev Finlands smukkeste steder

Kør selv ferie Finland med Travel Nord – Tryghed, god service og planlægning

Find din næste kør selv ferie i Finland her hos Travel Nord. Vi tilbyder et bredt udvalg af kør selv rejser, hvor du kan opleve de smukkeste sider af Finland i dit eget tempo. På en kør selv ferie får du både fly, hoteller og lejebil inkluderet, så alt er planlagt og klar til dig, når du ankommer.

En rejse til Finland med kør selv giver dig friheden til at udforske de mange søer, dybe skove, charmerende byer og storslåede nationalparker. Du kan vælge mellem forskellige ruter og varigheder, så du finder netop den tur, der passer bedst til dine ønsker. Uanset om du drømmer om at køre gennem de tusind søers land, opleve farvestrålende efterårsskove eller nyde de lange, lyse sommerdage, så har vi en kør selv rute for dig.

Er Finland din drømmedestination?

Hvad er Finland kendt for?

Finland er især kendt for sin storslåede natur med uendelige skove, tusindvis af krystalklare søer og smukke nationalparker. Landet byder på en imponerende kontrast mellem de lange, lyse sommernætter med midnatssol og de sneklædte vintermåneder i Lapland, hvor nordlyset danser på himlen. I syd finder du hovedstaden Helsinki med spændende arkitektur, kultur, shopping og gastronomi, mens resten af landet indbyder til ro, stilhed og unikke naturoplevelser. Lapland er verdensberømt for sin vintermagi med rensdyr, huskyer og iskolde eventyr, men også i sommerhalvåret kan du her opleve en helt særlig atmosfære.

Kan man selv køre rundt i Finland?

Ja, en kør selv ferie i Finland er en fantastisk måde at opleve landet på. Vejene er velholdte og trafikken rolig, hvilket giver en tryg oplevelse bag rattet. Når du rejser på kør selv ferie, har du fly, hoteller og lejebil inkluderet i din pakke, så du nemt kan fokusere på selve oplevelsen. Turen bliver en rejse i dit eget tempo, hvor du selv bestemmer, hvor du vil gøre stop undervejs – selvfølgelig med forslag fra os. Der er noget helt særligt ved at køre gennem skovene, forbi de mange søer og opleve både byer, natur og kultur tæt på.

Hvorfor vælge en kør selv ferie til Finland?

En kør selv ferie i Finland giver dig friheden til at udforske landet, samtidig med at alt det praktiske er ordnet på forhånd. Du kan nyde fleksibiliteten i at vælge dine egne stop, udforske små byer og skjulte perler, eller blot fordybe dig i de store naturoplevelser, der venter rundt om hvert hjørne. Når du rejser til Finland med Travel Nord, er du sikret tryghed, god service og velplanlagte ruter, hvor du får det bedste ud af din ferie. Kombinationen af fly, hoteller og lejebil gør det enkelt og komfortabelt, så du blot kan fokusere på at skabe minder for livet.

Hvorfor skal Travel Nord arrangere din kør-selv-ferie til Finland?

  • Travel Nord samarbejder kun med udvalgte, sikre og kvalificerede turoperatører i Finland.
  • Travel Nord er 100% danskejet rejsevirksomhed som blev grundlagt i starten af 2011, og er medlem af rejsegarantifonden nr. 2442
  • Travel Nord har vundet den eftertragtede Gazelle pris flere gange.
  • Travel Nord sender tusinder af glade kunder på ferie i udlandet hvert år, og har rigtig gode anmeldelser på Trustpilot.

Med en kør-selv ferie i Finland har du fly, hoteller og lejebil inkluderet, så alt det praktiske er på plads. Du kan køre i dit eget tempo og følge veltilrettelagte ruter, der tager dig gennem skove, søer og charmerende landsbyer med ægte finsk atmosfære.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev

Drømmer du om nye rejseoplevelser i Norden? Tilmeld dig Travel Nords nyhedsbrev, og få inspiration, gode tilbud og rejsetips direkte i din indbakke. Som abonnent får du eksklusive rabatter på udvalgte rejser, først besked om nye destinationer og kampagner samt personlige rejseidéer, der passer til årstiden. Tilmeld dig i dag og begynd at planlægge dit næste eventyr med os!

Læs videre

Rejser til lapland

Rejser til Lapland

  • Subtitle: Lapland – et magisk vintereventyr i Finland
  • Destination: Finland

Rejser til Lapland – Oplev nordlys og arktiske eventyr

Uforglemmelige rejser til Lapland med nordlys og snemagi

Rejser til Lapland byder på den ultimative vinteroplevelse. Her venter dig sneklædte landskaber, magiske nætter under nordlyset, og uforglemmelige arktiske aktiviteter. Hos Travel Nord tilbyder vi komplette Lapland rejser, hvor vi sørger for alt: fly, indkvartering, fuld forplejning samt varmt tøj og udstyr til alle udendørs aktiviteter.

Uanset om du vælger en kort vinterferie på 4 dage eller en længere rejse på 8 dage, får du en ferie fyldt med autentiske oplevelser. Du kan prøve hundeslæde, møde rensdyr, tage på snescootersafari og opleve den unikke samiske kultur – alt sammen i hjertet af det smukke arktiske Finland.

Hvorfor vælge en vinterferie i Lapland?

Travel Nord arrangerer vinterrejser til Lapland

Travel Nord arrangerer vinterrejser til Lapland, hvor du får hele pakken samlet og kan nyde en ferie uden bekymringer. Vores rejser til Lapland er skabt til dig, der ønsker at kombinere unikke oplevelser med komfort og tryghed. Her møder du en vinter, som ikke findes andre steder i Europa – med sneklædte skove, frosne søer og store chancer for at opleve nordlyset danse på himlen. Dertil kommer uforglemmelige aktiviteter som hundeslædeture, rensdyrsafari og snescooterkørsel, der gør din vinterferie i Lapland helt speciel.

En vinterrejse til Lapland giver dig:

  • Garanti for sne, frostklare dage og eventyrlige landskaber.
  • Store chancer for at opleve nordlys i Lapland.
  • Arktiske aktiviteter som hundeslæde, rensdyrsafari og snescooterkørsel.
  • Alt inkluderet – fly, ophold, måltider, aktiviteter og varmt udstyr.

Nordlys i Lapland – et uforglemmeligt syn

Det største højdepunkt for mange rejsende er at opleve nordlyset danse hen over himlen. Når du rejser til Lapland med Travel Nord, guider vi dig til de bedste steder at se nordlyset, langt fra byernes lysforurening. Chancen for at opleve dette naturfænomen er størst i vintermånederne, hvor mørket og kulden skaber perfekte betingelser.

At stå under den arktiske himmel og se de grønne og lilla farver bølge hen over sneklædte landskaber er en oplevelse, man aldrig glemmer. På vores rejser til Lapland kombineres nordlys-jagten ofte med andre vinteraktiviteter som hundeslæde, rensdyrsafari eller snescooterkørsel, så hele aftenen bliver et eventyr. Og selv hvis nordlyset skulle gemme sig, er stemningen under den klare vinterhimmel noget helt særligt i sig selv.

Book din Lapland rejse med Travel Nord

Med en vinterrejse til Lapland har du fly, ophold, måltider og aktiviteter inkluderet, så du kan nyde ferien uden bekymringer. Her venter sneklædte landskaber, hyggelige lodges og unikke oplevelser som hundeslæde, rensdyrsafari og nordlysjagter – alt det, der gør Lapland til et magisk vintereventyr.

En rejse til Lapland byder på sneklædte landskaber, hyggelige lodges og eventyrlige oplevelser som hundeslæde, rensdyrsafari og nordlysjagter – alt det, der gør Lapland til en magisk vinterdrøm.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev

Drømmer du om nye rejseoplevelser i Norden? Tilmeld dig Travel Nords nyhedsbrev, og få inspiration, gode tilbud og rejsetips direkte i din indbakke. Som abonnent får du eksklusive rabatter på udvalgte rejser, først besked om nye destinationer og kampagner samt personlige rejseidéer, der passer til årstiden. Tilmeld dig i dag og begynd at planlægge dit næste eventyr med os!

Læs videre