Ridetur 23 - Fåreindsamling - Melrakkaslétta
Fåreindsamling i fællesskab med bondemændene fra det nordlige Island
6 dage - 4 nætter - 4 ridedage - 130km
Vi er stolte af at kunne præsentere, en rundtur i den nordøstlige del af Island. Denne del af Island er kun beboet af ganske få mennesker, som bor ved fiskelandsbyer langs med kysten, og på gårde. Der er masser af adspredelse på denne tur, startende med de smukke udsigter fra bjergene ved Öxarfjörður fjorden. Halvøen, Melrakkaslétta, som næsten strækker sig hele vejen til den arktiske cirkel, er et paradis for fugleinteresserede, og folk som interesserer sig for geologi. Her vil vi befinde os på toppen af den midt-atlantiske højderyg, hvor de Nordamerikanske og de Europæiske tektoniske plader skilles.
På denne specielle tur vil vi, i fællesskab med landmændene fra det nordlige Island, være med til at deltage i indsamlingen af tusindvis af får som kommer ned fra bjergene. Vi samler fårene fra Núpasveitafréttur og Melrakkaslétta halvøen og driver dem hen til den kommunale fårefold ved Katastaða, så landmændene kan kan sortere i deres flokke og tage dem tilbage til deres respektive gårde. Lokale landmænd har gjort dette i mange århundrede. Lær hvordan man styrer en flok, driver får ned af bjergsiderne, over floder og ud af beskyttede dale, hen til deres overnatningssted, blot for at gøre hele processen om igen næste dag, hvor flere får skal indsamles. Det er en del af dette landbrugsfælleskab og give dem en hånd med denne ældgamle tradition, er noget nær det tætteste man kan komme på hjertet og sjælen af denne nation.
Som deltagere er i med til en årlig tradition og ikke kun en tilpasset ridetur. Derfor er det vigtigt at man har et åbent sind, godt fysisk helbred og evnen til at kunne arbejde som et hold, hvis man skal tage del i denne fantastiske rejse. Forvent at blive behandlet på lige fod som alle de andre lokale, vær klar på at kunne klare dig selv hver dag, og nyd fællesskabet og kammerateriet mellem alle dem som deltager. Værterne på denne tur vil være Halldór og Elín sammen med deres familier fra Bjarnastaðir gården. De er kendt af mange islændinge for deres evner til at opdrætte heste. Halldór er et respektere medlem af samfundet og blandt andre ting kan det nævnes at han er "bjerg konge", når tiden på året er inde til fåreindsamling.
Rejseplan dag for dag:
Dag 1: Keflavik – Blå lagune– hotel
Deltagere ankommer individuelt med fly til Island (hvis de ikke allerede er ankommet på en tidligere dato). Fortsat individuel rejse med flybus fra lufthavnen i Keflavík til Reykjavík.
Travel Nord tilbyder som tilkøb:
Fly t/r Island, Lufthavnstransport (med eller uden adgang og transport via Den Blå Lagune), Overnatning den første nat i Reykjavik. (En eller flere overnatninger før rideturen kan tilbydes).
Dag 2: Reykjavík – Húsavík – Ásbyrgi Canyon – Vandfaldet Dettifoss – Bjarnastaðir
Afhentning mellem 07:00 og 07:30. Dagen starter ud med en kort flyvetur fra lufthanven i Reykjavík til Húsavík. Derfra kører vi med bus til Bjarnastaðir gården, hvor vi vil møde vore guider og heste, og der vil blive budt på sen middagsmad. På vejen dertil vil vi gøre holdt ved Dettisfoss, som er Europas største vandfald, samt Ásbyrgi Nationalpark. Ásbyrgi er et af naturens sande vidundere, da det er en kløft som er formet som en hestesko med stejle klippevægge som er helt op til 100 meter i højden. Ifølge legenden, så skulle det være den nordiske Gud Odins otte-benede hest, Sleipnir, som har sat en af sine hove ned, da guden red forbi. Efter en kort introduktion til vores heste rider vi ud på en lille tur af en varighed på 2-3 timer, hvor vi vil ride gennem Kerlingaskógurs lav buskede område hvor vi vil nyde de fantastiske udsigter over Öxarfjörður fjorden, og den berømte sø, Skjálftavatn, som pludseligt dukkede op hen over natten efter et kraftigt jordskælv for 28 år siden, efter området var blevet sænket 4 meter hen over natten. Vi overnatter ved Bjarnastaðir. (30 km)
Dag 3: Indsamling af fårene ved Núpasveit
Vi starter tidligt på dagen, og hver enkelte rytter vil tilslutte sig en lokal landmand og hans hund, som derved skal fungere som guide og mentor på hele turen. Dette område er rigt på planteliv og vi vil befinde os i grønne dale som vil have små floder. Vi fortsætter indtil eftermiddagen, hvor vi vil efterlade vores heste og får ved en afsidesliggende gammel hytte, og vende tilbage til gården til et godt og solidt måltid mad og en god nats søvn. (35 km)
Dag 4: Indsamling af fårene ved Melrakkaslétta
Melrakkaslétta halvøen, som næsten strækker sig hele vejen til arktiske cirkel, er et sandt paradis for fugleinteresserede og folk som interesserer sig for geologi. Her vil vi befinde os på toppen af højderyggen, hvor de Nordamerikanske og de Europæiske tektoniske plader skilles. Her er vegetationen ideel for fårene og de lokale landmænd er stolte af deres dyr. Her mødes vi med hestene og driver fårene ned til den kommunale stald ved Katastaðarétt, hvor de skal tilbringe natten sammen med vores heste. Vi overnatter ved Bjarnastaðir. (30 km)
Dag 5: Indsamlingsdagen
Dette er den sidste dag af indsamlingen og det er også her festlighederne kulminerer. Fra morgenstunden starter sorteringen af fårene og dette fortsætter indtil hvert eneste får er returneret til dets ejermand. Deltag i sorteringen, "send flasken rundt" og tag del i festlighederne efter en succesfuld ridetur i bjergene. Så snart sorteringen er afsluttet vil vi hjælpe landmændene fra gårdene Daðastaðir og Presthólar, med at eskortere deres får sikkert hjem. Efterfølgende vil der være overnatning og et farvelmåltid på gården ved Bjarnastaðir. (35 km)
Dag 6: Bjarnastaðir – Húsavík – Reykjavík
Vi siger farvel til hestene og personalet før vi fortsætter videre med en køretur til lufthavnen i Húsavík, hvor flyet venter på at tage os til Reykjavík. Der vil være en kort ventetid i Húsavík. Vi ankommer til Reykjavík om eftermiddagen. Rideturen slutter her.
Travel Nord kan tilbyde en eller flere overnatninger i Reykjavik og etv. andre aktiviteter i Island efter rideturen.
Valgfrit (tilvalg ved ekstra betaling): Hvalsafari
På havnen i Húsavík vil der være mulighed for at komme med en båd ud og kigge på hvaler. Nyd denne tur som sejler jer ud til Skjálfandaflói bugten, hvor i, forhåbentligt, vil sejle side om side med hvalerne. (Pris per person er 80 Euros)