Tur 14-E - SNÆFELLSNES
Magi og mystik – Sort lava og hvidt sand
7 dage og 6 nætter - 190 km. 6 ridedage
Halvøen Snæfellsnæs i det vestlige Island betegnes ofte som ”Island i en nøddeskal” på grund af det afvekslende landskab og de usædvanlige farvespil. Turen går gennem grønne dale, over sorte lavamark- er, langs det blå hav og på en gylden sandstrand. Vi begynder i udkanten af Borganes, krydser en flod på vej mod den gamle gård Grímsstadir og fortsætter ind i ødemarken. Efter en vandretur op til vulkanen Eldborgs krater går turen videre på en af Islands længste strande Löngufjörur. Udsigten er fantastisk med havet på den ene side, fjeldet på den anden og foran os den magiske gletcher Snæfellsjökull.
Dag 1. Ankomst
Turen begynder om aftenen. Deltagere, som ankommer til Island samme dag, bør tage fly-bussen fra lufthavnen til den endelige busstation BSÍ i Reykjavik. Vi vil byde dig velkommen på busstationen eller ved dit hotel/ pensionat i Reykjavik mellem kl. 17:30 - 18:00, hvorefter vi kører dig til vores gård Vellir, tæt på byen Hveragerði. Der vil du blive indlogeret i vores pensionat. Vi vil lære hinanden at kende under aftensmaden på vores Hotel Eldhestar. Dagen afsluttes med en detaljeret beskrivelse af turen (kan muligvis ske den følgende morgen).
Travel Nord tilbyder som tilkøb:
Fly t/r Island, Lufthavnstransport (med eller uden adgang og transport via Den Blå Lagune), Overnatning den første nat i Reykjavik. (En eller flere overnatninger før rideturen kan tilbydes).
Dag 2. Hveragerdi -Borgarnes - Grímsstadir
En bus tager os over højlandet fra Hveragerdi til byen Borgarnes, i den vestlige del af Island. Hestene venter på os i staldområdet lige uden for Borgarnes, og vi begynder at ride mod Snæfellsnes halvø. På vores vej mod bjergene, krydser vi Langá floden, en af Islands bedste lakse-floder. Ridningen afsluttes ved den gamle gård Grímsstadir, hvor vi efterlader hestene for natten. Vi tager derfra bussen til gården Snorrastadir, som er tæt på det billedsmukke krater Eldborg á Mýrum. Vi kan tage en gåtur op til krateret og afslutte dagen med et afslappende boblebad. 20km, 4 timer.
Dag 3. Grímsstadir - Snorrastadir
Vi møder hestene ved Grímsstadir og følger en ældgammel sti langs Grimsstadamúli bjergene. Vi fortsætter med flokken af heste mod vest, hvor vi vil ride på smalle stier gennem en lavaslette, nær åbningen af dalen Hitárdalur. Vi krydser Hitará floden tæt ved et palagonit-bjerg kaldet Grettisbæli, og ruten fortsætter langs bjerget Fagraskógarfjall, med en flot udsigt over Mýrar distriktet og kysten ved Löngufjörur strand. Vi afslutter turen på gården Snorrastaðir og overnatter der igen. 36 km, 5 - 6 timer.
Dag 4. Snorrastaðir – Skógarnes
Dagens tur tager os, det meste af tiden, langs de store sandstrande i det berømte Löngufjörur, og derfor afhænger timingen af tidevandet. Vi vil muligvis begynde med at ride tidligt om morgenen eller om eftermiddagen, for at ride ved lavvande. Vi tilbringer en uforglemmelig tid med flokken på den gyldne strand, hvor vi vil vade over mundingen af Haffjardará floden, tæt ved gården Stóra-Hraun. Vi tager en pause på en lille ø i deltaet. Ruten fører os så ind i landet, og vi forlader flokken, ved dagen afslutning, på gården Skógarnes. Bussen tager os til Hotel Eldborg i Staðarsveit, hvor vi overnatter og har mulighed for at tage et bad i en termisk swimmingpool. 22 - 25 km, 5 timer.
Dag 5. Skógarnes – Skógarnes
Vi forlader flokken ved Skógarnes og udforsker de naturskønne omgivelser med et par håndheste. Vi kan nyde endnu en rask tur på stranden, med fantastisk udsigt over havet, bjergene og den majestætiske Snæfellsnes gletsjer, hvis vejret tillader det. Hestene skal igen overnatte på gården Skógarnes, ligeså kører vi tilbage til Hotel Eldborg. Ca. 20 km, 4 timer.
Dag 6. Skógarnes – Langaholt
Vi tager alle hestene med os og rider fra Skógarnes på sandstrandene i Löngufjörur, hele vejen til gården Stakkhamar. Derfra fortsætter ruten tæt ved havet mod floden Stadará, langs havkysten eller op på kystens bredder. Den sidste del af dagens rejse tager os langs hovedvejen ved Snæfellsnes halvøen. Vi efterlader hestene på gården Langaholt og tilbringer igen natten på Hotel Eldborg. 40 - 42km, 7 timer.
Dag 7. Langaholt – Búðir – Langaholt
På den sidste dag, vælger vi vores bedste heste og fortsætter langs den sydlige havkyst i Snæfellsnes. Vi krydser Búdarós floddelta med tidevandet på vores vej mod Búðir, et sted, der er kendt for ekstraordinært naturlig skønhed. Vi efterlader hestene i en indhegning og tilbringer noget tid i smukke omgivelser tæt på Snæfellsnes gletsjer. Vi vil tage en tur ud til klipperne ved havet, hvor vi vil have vores frokostpause. Rideturen tilbage til Langaholt tager os langs sandstranden.
Om eftermiddagen tager vi bussen tilbage til Reykjavik, hvor gruppen kan tilbringe aftenen sammen. Bed og breakfast indkvartering i et pensionat. 20 - 23km, 4 timer.
Bemærk venligst at aftensmad ikke er inkluderet den sidste dag. Rideturen slutter her.
Travel Nord kan tilbyde en eller flere overnatninger i Reykjavik og etv. andre aktiviteter i Island efter rideturen.
- Vi forbeholder os retten til at ændre ruten om nødvendigt