Skip to main content
Tromsø til Lofoten

8 Dage Tromsø & Lofoten

  • Subtitle: Kør-selv-ferie gennem Nordnorges mest storslåede landskaber på 8 dage
  • Destination: Finland, Norge

8 Dage Tromsø til Lofoten - Kør-selv

Kør-selv-ferie i det arktiske Norge – 8 dage / 7 nætter

Tag på en spændende kør-selv-rejse gennem Nordnorges mest storslåede landskaber – fra livlige Tromsø til Lofotens dramatiske fjelde og charmerende fiskerlejer. Travel Nord planlægger turen i detaljer, så den passer præcis til dig, og du kan rejse helt uden bekymringer. Hoteller og lejebil er inkluderet, så du skal bare læne dig tilbage og nyde eventyret.



Kør-selv-rundrejse i Nordnorge – fra Tromsø til Lofoten

Tag på en uforglemmelig kør-selv-rundrejse i Nordnorge – fra arktiske Tromsø til Lofotens dramatiske fjelde og idylliske fiskerlejer. På denne kør-selv-ferie oplever I det bedste af Nordnorge med friheden til selv at bestemme tempoet.

I starter i Tromsø, hvor byliv og arktisk natur mødes, før turen går videre mod Lofoten gennem storslåede landskaber med dybe fjorde, grønne dale og spidse tinder, der rejser sig direkte fra havet. Undervejs passerer I små charmerende byer, farverige rorbuer og hvide sandstrande omgivet af rå og imponerende natur. En kør-selv-rejse i Nordnorge er den perfekte kombination af frihed, naturoplevelser og autentisk stemning – for jer, der drømmer om Tromsø, Lofoten og den ægte nordnorske magi.


Bestil / Forespørg

Forslag til Rejseplan

Obs. Den endelige ruteplan vil muligvis være lidt anderledes end i beskrivelsen eller i omvendt rækkefølge, alt efter ledige hotel værelser.

  • Dag 1 – Ankomst til Tromsø

    Velkommen til Nordens Paris! Efter afhentning af lejebil kan I tage på en lille byvandring i Tromsø. Besøg Polaria, den ikoniske Ishavskatedral, og tag Fjellheisen op til Storsteinen for at nyde panoramaudsigten over byen og fjordene. Om aftenen kan I nyde en middag med nordnorske specialiteter – måske friskfanget torsk eller kongekrabbe – mens solen kun dypper sig let bag fjeldene.

    Overnatning: Tromsø-området

  • Dag 2 – Tromsø til Harstad

    (ca. 300 km / 4,5–5 timer)

    I dag starter eventyret for alvor! Ruten går gennem smukke landskaber langs Balsfjorden og gennem Bardu og Sørreisa mod Harstad. Undervejs kan I besøge Polar Park, Europas nordligste dyrepark, hvor I kan opleve ulve, bjørne og elge i storslåede omgivelser. Fortsæt herefter mod Harstad, en charmerende by omgivet af fjelde og hav. Her kan I gå en aftentur langs havnen, besøge Trondenes kirke – Nordnorges ældste middelalderkirke – og nyde udsigten over Vågsfjorden.

    Overnatning: Harstad-området

  • Dag 3 – Harstad til Svolvær (Lofoten)

    (ca. 170 km / 3-3,5 timer)

    I dag går turen mod Lofoten, en af verdens mest ikoniske øgrupper. Kør via Lødingen og Lofast-forbindelsen, hvor fjelde, fjorde og broer danner et dramatisk landskab. Ved ankomst til Svolvær kan I tage på en kort byvandring, se de klassiske røde rorbuer, og måske besøge Lofoten Krigsmindemuseum eller Galleri Lofoten Hus i Henningsvær. Om aftenen kan I nyde en middag ved havnen, hvor lyset fra midnatssolen spejler sig i havet og fjeldene.

    Overnatning: Svolvær-området

  • Dag 4 – Lofoten: Reine, Hamnøy & Å

    En dag dedikeret til Lofotens mest berømte landskaber! Start dagen tidligt, og kør sydpå mod Reine – et af Norges mest fotograferede steder – og nyd udsigten ved hvert sving. Undervejs kan I stoppe i Nusfjord, et levende museum af gamle rorbuer, samt besøge strandene ved Haukland og Uttakleiv. Hvis man har lyst til en vandretur, kan man gå Mannen Haukland, for en fantastisk udsigt over den hvide sandstrand. Længere sydpå kommer I også forbi Ramberg og Ramberg strand, hvor man kan tage sig et friskt dyb i havet, inden turen går videre til Reine, hvor en dramatisk kulisse af fjelde og fjorde venter. For de aktive er vandreturen op på Reinebringen en uforglemmelig oplevelse. Slut dagen i den lille by Å, hvor vejen – og øgruppen – ender. Her kan I nyde en kaffe ved havet, eller besøge Tørfiskmuseet i Å, som har lidt samme stemning som Nusfjord - hvis ikke I gjorde et stop der på vej sydpå - før turen går tilbage til Svolvær.

    Overnatning: Svolvær-området

  • Dag 5 – Lofoten: Henningsvær og lokal kultur

    En roligere dag i Lofotens nordlige del. Kør den korte vej til Henningsvær, et idyllisk fiskerleje kendt for sine farverige huse, kunstgallerier og levende atmosfære. Tag en gåtur mellem øerne, besøg lokale værksteder, og nyd en friskbrygget kaffe med havudsigt. Hvis vejret er klart, kan I tage en kort vandretur op til Festvågtinden for en spektakulær udsigt over Lofoten. Tilbage i Svolvær kan aftenen bruges på middag ved havnen eller en rolig sejltur mellem øerne.

    Overnatning: Svolvær-området

  • Dag 6 – Svolvær til Narvik

    (ca. 210 km / 4,5–5 timer inkl. færge)

    I dag forlader I Lofoten og kan vælge at sejle via Lødingen til fastlandet. Færgeturen over Tysfjorden byder på betagende udsigt til høje fjelde og dybe fjorde. Ved ankomst til Narvik kan I tage kabelbanen op til Narvikfjellet for et fantastisk panorama over Ofotfjorden – især smukt i aftensolen. Et besøg på Narvik Krigsmuseum giver et spændende indblik i byens historie under 2. verdenskrig.

    Overnatning: Narvik-området

  • Dag 7 – Narvik til Tromsø

    (ca. 250 km / 3,5–4 timer)

    Turen går tilbage mod Tromsø gennem Bardu og Balsfjord, hvor I igen kan nyde udsigten til fjelde og fjorde. Undervejs kan I tage et sidste stop ved Polar Park, hvis I ikke nåede den på udturen. Ankomst til Tromsø om eftermiddagen giver tid til at udforske byen endnu en gang – måske med et besøg på Polarmuseet eller en afslappende middag ved havnefronten.

    Overnatning: Tromsø-området

  • Dag 8 – Hjemrejse fra Tromsø

    Efter morgenmaden afleveres lejebilen, og I flyver hjem – fyldt med minder om Nordnorges magiske landskaber, klare luft og midnatssolens gyldne lys.


  • Rejseguide medfølger

  • Forslag til seværdigheder

  • Forslag til Aktiviteter

  • Spar penge på en pakkeløsning

Kør-selv-ferien til Nordnorge – Rejseguide på dansk medfølger

Når du køber en kør-selv ferie  hos Travel Nord, vælger du selv hvilken biltype du ønsker at køre i og følger et forudbestemt program fra hotel til hotel. Hotellerne på turen bliver først fastlagt efter din bestilling. Du bestemmer naturligvis selv, hvad du ønsker at se og opleve undervejs, men Travel Nord har udarbejdet en detaljeret rejseguide med forslag til seværdigheder og aktiviteter. Rejseguiden er på dansk. 


  • 8 dage / 7 nætter

  • Hoteller
  • Billeje

Højdepunkter:

  • Tromsø
  • Narvik
  • Polaria/Ishavskatedral
  • Fjellheisen Tromsø
  • Storsteinen
  • Balsfjorden
  • Bardu
  • Sørreisa
  • Harstad
  • Polar park
  • Trondenes kirke
  • Vågsfjorden
  • Lødingen
  • Svolvær
  • Henningsvær
  • Reine
  • Nusfjord
  • Haukland
  • Uttakleiv
  • Ramberg
  • Tysfjorden

Billeder fra turen:

Nordnorge byder på en rå og storslået natur, hvor dramatiske fjelde rejser sig direkte fra havet, og dybe fjorde skærer sig ind i landskabet. Små fiskerlejer, hvide sandstrande og kyststrækninger med krystalklart vand ligger omgivet af skarpe tinder og åbne vidder. Under den lyse arktiske sommerhimmel farver midnatssolen fjelde og fjorde i gyldne nuancer og skaber et helt særligt lys døgnet rundt. Nordnorge står frem i sin reneste form – vildt, fredfyldt og betagende smukt.

  • Harstad

  • Haukland

  • Henningsvaer

  • Henningsvaer 2

  • Henningsvaer 3

  • Henningsvaer 4

  • Henningsvaer 5

  • Lofoten

  • Lofoten 2

  • Nusfjord

  • Nusfjord 2

  • Nusfjord 3

  • Rambergstranda

  • Reine Lofoten

  • Reinebringen

  • Reinelofoten

  • Svolvaer 2

  • Uttakleiv 3

Ruten:

Vi placerer ovrnatningerne alt efter ledighed. Din tur kunne se ca. ud som vist på kortet. Det varierer lidt efter ledighed i den valgte periode.

  • 69.6516345,18.9558585

    Tromsø

    1 & 7. overnatning i området

  • 68.7999430,16.5440322

    Harstad

    1 overnatning i området

  • 68.2321709,14.5646019

    Svolvær

    3 overnatninger i området

  • 68.4383796,17.4271978

    Narvik

    1 overnatning i området

Hoteller på turen:

Travel Nord samarbejder med en lang række gode hoteller i hele området – fra moderne byhoteller til hyggelige hoteller tæt på søer og natur. På denne kør selv ferie i Lapland & Nordnorge er overnatningsstederne en blanding af komfortable 3-stjernede hoteller og guesthouses lignende standard, altid med eget bad og morgenmad inkluderet. Det er også muligt at overnatte på 4 eller 5-stjernede hoteller i nogle området hvis man ønsker dette.

De specifikke hoteller bliver først fastlagt efter din bestilling og afhænger af ledigheden i den valgte rejseperiode. Din tur kan derfor bestå af andre, men tilsvarende hoteller end dem, der vises på billederne. På den måde er du sikret en god standard og en tryg overnatning under hele din rejse.

  • Scandic Helsinki Aviacongress 9

  • Scandic Helsinki Aviacongress 10

  • Scandic Helsinki Aviacongress 2

  • Scandic Helsinki Aviacongress 3

  • Scandic Helsinki Aviacongress 4

  • Scandic Helsinki Aviacongress 5

  • Scandic Helsinki Aviacongress 6

  • Scandic Helsinki Aviacongress 8

  • Scandic Helsinki Aviacongress

  • Scandic Hotel Plaza Turku

  • Scandic Hotel Plaza Turku 5

  • Scandic Jyvaskyla City

  • Scandic Jyvaskyla City 2

  • Scandic Jyvaskyla City 3

  • Scandic Jyvaskyla City 4

  • Scandic Kuopio Hotel

  • Scandic Kuopio Hotel 2

  • Scandic Kuopio Hotel 3

  • Scandic Kuopio Hotel 4

  • Scandic Kuopio Hotel 6

  • Scandic Patria 6

  • Scandic Patria 8

  • Scandic Tampere Hameenpuisto

  • Summer Hotel Tott 2

Pris 8 dage kør selv Tromsø & Lofoten

Kør selv turen er beregnet til 2 eller 4 voksne, som deler dobbeltværelser. Det er naturligvis også muligt at rejse med et andet antal gæster – skriv blot til os. Nedenfor kan du sende en forespørgsel, og vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud på din rejse.

Send os en forespørgsel

Send os en forespørgsel

Få et uforpligtende tilbud på turen. Send os en forespørgsel. Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt og gerne indenfor 2 arbejdsdage. Hvis det haster med svar, eller du har flere specifikke ønsker eller spørgsmål kan du altid henvende dig til vores salgsafdeling på: Tel. 2398 8200

Datoer:  Turen tilbydes hele året rundt, valgfrie datoer.

Anmeldelser

Se andre ture i katagorien Norge & Finland

Kør-selv-ferie

Læs videre

Tromsø til Nordkapp

14 Dage Nordnorge Rundt

  • Subtitle: Kør-selv-ferie gennem Fra Tromsø til Nordkapp og Lofoten på 14 dage
  • Destination: Finland, Norge

14 Dage Nordnorge Rundt - Fra Tromsø til Nordkapp og Lofoten

Kør-selv-ferie i det arktiske Norge – 14 dage / 13 nætter

Oplev et arktisk eventyr på en kør-selv-rundrejse i Nordnorge fra Tromsø til Nordkap og videre til Lofoten. Turen starter i Tromsø og går nordpå gennem rå fjeldlandskaber og langs dybe fjorde til Europas nordligste punkt ved Nordkap. Herefter fortsætter rejsen mod Lofoten, hvor dramatiske tinder og idylliske fiskerlejer skaber et postkortsmukt landskab. Undervejs venter storslåede panoramaer med hav, himmel og uendelige horisonter. En kør-selv-ferie i Nordnorge er frihed, natur og ægte arktisk stemning i én rejse.



Kør-selv-rundrejse i Nordnorge – fra Tromsø til Nordkapp og Lofoten

Tag på en uforglemmelig kør-selv rundrejse gennem Nordnorges mest betagende og varierede landskaber. Fra Tromsø – “Nordens Paris” – går turen nordpå gennem dybe fjorde, imponerende fjeldtinder og små, charmerende fiskerlejer, indtil I når Europas nordligste punkt ved Nordkapp, hvor hav og himmel mødes i det arktiske landskab. Herefter fortsætter eventyret sydpå til de ikoniske Lofoten-øer, kendt for deres skarpe fjelde, idylliske rorbuer og glitrende fjorde. Undervejs venter hvide sandstrande, turkise bugter og maleriske småbyer, som giver rig mulighed for både vandreture, fotografering og oplevelser med lokal kultur. Rejsen slutter tilbage i Tromsø, hvor I bl.a. kan nyde byliv, caféer og spændende museer.

En rejse fyldt med storslået natur, ro, frihed og masser af tid til at udforske Nordnorge i jeres eget tempo – et eventyr for både naturelskere, kulturinteresserede og dem, der drømmer om oplevelser langt fra hverdagens travlhed.


Bestil / Forespørg

Forslag til Rejseplan

Obs. Den endelige ruteplan vil muligvis være lidt anderledes end i beskrivelsen eller i omvendt rækkefølge, alt efter ledige hotel værelser.

  • Dag 1 – Ankomst til Tromsø

    Velkommen til Nordens Paris! Efter afhentning af lejebil kan I tage på en lille byvandring i Tromsø. Besøg Polaria, den ikoniske Ishavskatedral, og tag Fjellheisen op til Storsteinen for at nyde panoramaudsigten over byen og fjordene. Om aftenen kan I nyde en middag med nordnorske specialiteter – måske friskfanget torsk eller kongekrabbe – mens solen kun dypper sig let bag fjeldene.

    Overnatning: Tromsø-området

  • Dag 2 – Tromsø til Alta

    (ca. 380 km / 5,5–6 timer)

    I dag begynder eventyret for alvor. Ruten snor sig gennem de smukke landskaber langs Lyngenfjorden, hvor sneklædte tinder spejler sig i det klare vand. Undervejs er der mulighed for små stop ved udsigtspunkter og hyggelige caféer, hvor I kan nyde en kop kaffe med fjeldudsigt. Når I ankommer til Alta – kaldet “Porten til Finnmark” – kan I besøge det spændende Alta Museum, Nordlyskatedralen samt de UNESCO-beskyttede helleristninger, der vidner om områdets rige forhistorie.

    Overnatning: Alta-området

  • Dag 3 – Alta til Honningsvåg / Nordkapp

    (ca. 210 km / 3 timer)

    Dagens højdepunkt er turen mod Nordkapp, Europas nordligste punkt. Kør gennem barske, smukke landskaber, hvor hav og fjeld mødes i dramatiske kontraster. I krydser den imponerende Nordkapp-tunnel - en undervandstunnel - der fører jer ud til øen Magerøya, hjemsted for rener, havfugle og rå natur. Om aftenen venter et uforglemmeligt syn: midnatssolen, der hænger lavt over horisonten på klippen ved Nordkapp-plateauet.

    Overnatning: Honningsvåg / Nordkapp-området

  • Dag 4 – Honningsvåg til Hammerfest

    (ca. 180 km / 2,5–3 timer)

    Turen går tilbage mod fastlandet og videre til Hammerfest – kendt som “verdens nordligste by”. Her kan I melde jer ind i den legendariske Polarbjørnklubben, en sjov tradition blandt rejsende i Arktis, eller tage turen op til Salen-fjeldet for en storslået udsigt over byen, fjorden og de omkringliggende øer, eller gå en dejlig tur på de kridhvide strande. Hammerfest har også et levende kulturliv og hyggelige caféer, hvor I kan slappe af efter dagens oplevelser.

    Overnatning: Hammerfest-området

  • Dag 5 – Hammerfest til Sørkjosen

    (ca. 300 km / 4,5–5 timer)

    I dag venter en af de mest varierede køreture på hele rejsen. Vejen snor sig mellem fjorde, fjelde og små kystbyer, hvor landskabet skifter fra barsk og øde til grønt og frodigt. Undervejs kan I tage færgen fra Øksfjord – en smuk sejltur, der giver jer mulighed for at nyde udsigten til kysten fra søsiden. Dagens mål er Sørkjosen, en stille og naturskøn by ved fjorden, hvor I kan gå en aftentur langs vandet og måske spotte havørne over fjeldene.

    Overnatning: Sørkjosen-området

  • Dag 6 – Sørkjosen til Harstad

    (ca. 370 km / 5,5–6 timer)

    I dag går turen videre gennem grønne dale og frodige fjeldlandskaber mod Harstad. Undervejs kan I besøge Polar Park, Europas nordligste dyrepark, hvor bjørne, ulve og elge lever i store naturindhegninger omgivet af fjelde. Harstad er en charmerende kystby med både kultur, historie og smuk natur lige uden for døren – et perfekt stop inden I fortsætter mod Lofoten. Nyd en god middag i byen og måske en aftentur langs havnen med udsigt til de sneklædte tinder i det fjerne.

    Overnatning: Harstad-området

  • Dag 7 – Harstad til Svolvær

    (ca. 170 km / 2,5-3 timer)

    I dag går turen videre mod Lofoten – et af Norges mest berømte og billedskønne områder. Kør via Lødingen og Lofast-forbindelsen, hvor fjelde og øer smelter sammen i et spektakulært landskab. Ved ankomst til Svolvær venter en hel eftermiddag til at udforske byen og dens omgivelser. Gå en tur langs havnepromenaden, se de klassiske røde rorbuer, og besøg et af byens gallerier eller det spændende Lofoten Krigsmindemuseum. Om aftenen kan I nyde friskfanget fisk på en af de hyggelige restauranter ved havnen, mens solen langsomt dypper sig i havet bag fjeldene.

    Overnatning: Svolvær-området

  • Dag 8 – Lofoten: Reine, Hamnøy & Å

    I dag venter en af rejsens absolutte højdepunkter – en heldagstur gennem det sydlige Lofoten, hvor naturen viser sig fra sin mest spektakulære side. Det anbefales at køre fra Svolvær tidligt på dagen, så I får mest muligt ud af timerne blandt fjelde og fjorde. Turen til Reine tager omkring 2–2½ time, men undervejs vil I uden tvivl gøre mange stop – for her er landskabet umuligt at haste igennem. Langs ruten kan I opleve hvide sandstrande som Haukland, Uttakleiv og Ramberg, hvor det turkisblå hav og de dramatiske fjelde danner et næsten surrealistisk sceneri. Ved Haukland og Uttaleiv kan I tage en den korte vandretur Mannen Haukland, med spektakulær udsigt over vandet og den hvide sandstrand. Alternativt kan I holde pause i Nusfjord, et af Norges bedst bevarede gamle fiskerlejer, hvor de traditionelle rorbuer står som et levende museum fra en svunden tid. Når I når Reine, forstår I, hvorfor dette lille samfund regnes blandt verdens mest fotograferede steder. For de vandreglade er turen op på Reinebringen en af de mest spektakulære udsigter i hele Norge – men vær forberedt på mange trin og en stejl stigning. Alternativt kan I nyde en rolig gåtur langs vandet og blot suge atmosfæren til jer. Kør videre til Hamnøy, et idyllisk stop med klassiske røde rorbuer på små klippesøer, og slut dagen i den charmerende by Å i Lofoten, hvor vejen – og øgruppen – ender. Her kan I besøge Fiskerimuseet, nyde en kop kaffe på caféen med havudsigt eller blot lade tiden stå stille, mens I ser ud over Atlanterhavet. Om aftenen går turen tilbage mod Svolvær, hvor lyset fra midnatssolen kaster et gyldent skær over fjeldene.

    Overnatning: Svolvær-området

  • Dag 9 – Lofoten: Henningsvær og kultur

    I dag venter en mere rolig dag med fokus på kultur, lokalt liv og den særlige atmosfære i det nordlige Lofoten. Kør en kort tur fra Svolvær til Henningsvær, et idyllisk fiskerleje spredt ud over små øer forbundet af broer. Stedet er kendt for sin blanding af moderne kunstliv og gamle fiskertraditioner – her hænger tørfisk stadig på stativerne, mens små gallerier og caféer fylder de gamle lagerbygninger. Tag en slentretur gennem de smalle gader, besøg Galleri Lofoten Hus med kunst inspireret af landskabet, eller nyd en friskbrygget kaffe med udsigt til havet og de spidse fjelde i horisonten. Hvis vejret tillader det, kan I tage en kort vandretur op til Festvågtinden – en moderat rute, der belønner jer med en storslået udsigt over Henningsvær og det glitrende hav. Tilbage i Svolvær kan eftermiddagen bruges på afslapning, shopping i små designbutikker eller et besøg i Lofoten Krigsmindemuseum, der fortæller historien om livet her under 2. verdenskrig, hvis I ikke nåede det den første dag i Svolvær. Dagen kan rundes smukt af med en middag ved havnen, hvor lyset fra midnatssolen igen maler landskabet gyldent.

    Overnatning: Svolvær-området

  • Dag 10 – Svolvær til Narvik

    (ca. 210 km / 4,5–5 timer inkl. færge)

    I dag tager I afsked med Lofotens ø-rige og begiver jer tilbage mod fastlandet. Turen kan gå via Lødingen, hvor færgen sejler over det smukke Tysfjorden – en sejltur omgivet af høje fjelde og dybtblåt vand. Vel fremme i Narvik venter en by med en fascinerende historie og en fantastisk beliggenhed ved Ofotfjorden. Tag kabelbanen op på Narvikfjellet og nyd panoramaudsigten over fjorden og de omkringliggende tinder. Byen byder også på spændende kultur, og et besøg på Narvik Krigsmuseum giver et rørende indblik i områdets dramatiske rolle under 2. verdenskrig. Afslut dagen med en rolig gåtur langs havnefronten eller en middag på en af byens restauranter med fjordudsigt.

    Overnatning: Narvik-området

  • Dag 11 – Narvik og omegn

    I dag har I tid til at nyde området i jeres eget tempo. Tag en fjeldtur og oplev den storslåede natur omkring Narvik, eller besøg Ofotbanen – en af verdens smukkeste jernbaner, hvor toget snor sig gennem fjorde og fjeldlandskaber. Alternativt kan I slappe af med udsigt til fjorden og nyde roen, mens I reflekterer over turens mange naturoplevelser. Narvik byder på både historie, kultur og hyggelige spisesteder, hvor man kan smage lokale retter.

    Overnatning: Narvik-området

  • Dag 12 – Narvik til Tromsø (ca. 250 km / 3,5–4 timer)

    I dag går turen tilbage mod Tromsø gennem Bardu og Balsfjord, hvor landskabet skifter fra alpine fjelde til rolige fjordstrækninger. Undervejs kan I gøre et sidste stop i Polar Park, hvis I ikke nåede den tidligere – eller tage et fotostop ved fjorden og nyde udsigten over det dramatiske nordnorske landskab. Ankomst til Tromsø om eftermiddagen giver tid til en rolig gåtur gennem byens gader eller en afslappende kaffe på havnefronten.

    Overnatning: Tromsø-området

  • Dag 13 – Tromsø

    En hel dag til at udforske “Nordens Paris” i eget tempo. Tag Fjellheisen op til Storsteinen og nyd panoramaudsigten over Tromsø og de omkringliggende fjorde. Se de charmerende sæler i Polaria, tag på fjordcruise i midnatssolens skær, eller gå på opdagelse i byens hyggelige caféer, små butikker og historiske kvarterer. Dagen giver tid til både afslapning og oplevelser, og man mærker hurtigt byens livlige arktiske atmosfære.

    Overnatning: Tromsø-området

  • Dag 14 – Hjemrejse fra Tromsø

    Efter morgenmaden afleveres lejebilen, og I flyver hjem – fulde af minder fra Nordnorges storslåede fjelde, glitrende fjorde og eventyrlige lys. Hvis tiden tillader det, kan en sidste kort gåtur i Tromsø eller et sidste billede af havnepromenaden være en smuk afrunding på turen.


  • Rejseguide medfølger

  • Forslag til seværdigheder

  • Forslag til Aktiviteter

  • Spar penge på en pakkeløsning

Kør-selv-ferien til Nordnorge – Rejseguide på dansk medfølger

Når du køber en kør-selv ferie  hos Travel Nord, vælger du selv hvilken biltype du ønsker at køre i og følger et forudbestemt program fra hotel til hotel. Hotellerne på turen bliver først fastlagt efter din bestilling. Du bestemmer naturligvis selv, hvad du ønsker at se og opleve undervejs, men Travel Nord har udarbejdet en detaljeret rejseguide med forslag til seværdigheder og aktiviteter. Rejseguiden er på dansk. 


  • 8 dage / 7 nætter

  • Hoteller
  • Billeje

Højdepunkter:

  • Tromsø
  • Narvik
  • Polaria/Ishavskatedral
  • Fjellheisen Tromsø
  • Storsteinen
  • Balsfjorden
  • Bardu
  • Sørreisa
  • Harstad
  • Polar park
  • Trondenes kirke
  • Vågsfjorden
  • Lødingen
  • Svolvær
  • Henningsvær
  • Reine
  • Nusfjord
  • Haukland
  • Uttakleiv
  • Ramberg
  • Tysfjorden

Billeder fra turen:

Nordnorge byder på en rå og storslået natur, hvor dramatiske fjelde rejser sig direkte fra havet, og dybe fjorde skærer sig ind i landskabet. Små fiskerlejer, hvide sandstrande og kyststrækninger med krystalklart vand ligger omgivet af skarpe tinder og åbne vidder. Under den lyse arktiske sommerhimmel farver midnatssolen fjelde og fjorde i gyldne nuancer og skaber et helt særligt lys døgnet rundt. Nordnorge står frem i sin reneste form – vildt, fredfyldt og betagende smukt.

  • Alta Canyon Thomas Rasmus Skaug Visit Norway

  • Atlanterhavsveien 4

  • Bro Lofoten

  • Europas Nordligste Punkt

  • Harstad

  • Henningsvaer

  • Henningsvaer 2

  • Henningsvaer 3

  • Lofoten Beach Camping 4

  • Lofoten Beach Camping 7

  • Lofoten Beach Camping 8

  • Lofoten 5

  • Lofoten 7

  • Lofotr Vinkingemuseum

  • Malangen Nordfjorden Balsfjord Vidar Molokken Visit Norway

  • Narvik Foap Visit Norway

  • Nordkapsplateu 2

  • Nordkapsplateu 5

  • Nordkapstunnelllen

  • Nordligste Punkt

  • Rambergstranda

  • Reine Lofoten

  • Reinebringen

  • Reinelofoten

  • Rensdyr Nordkap

  • Svolvaer

  • Svolvaer 2

  • Tromso

  • Uttakleiv 3

  • Vej Nordnorge 2

Ruten:

Vi placerer ovrnatningerne alt efter ledighed. Din tur kunne se ca. ud som vist på kortet. Det varierer lidt efter ledighed i den valgte periode.

  • 69.6516345,18.9558585

    Tromsø

    1, 12. og 13. overnatning i området

  • 69.9666046,23.2733282

    Alta

    1 overnatning i området

  • 70.9802638,25.9778410

    Honningsvåg

    1 overnatning i området

  • 70.6413392,23.8360801

    Hammerfest

    1 overnatning i området

  • 69.7860232,20.9502985

    Sørkjosen

    1 overnatning i området

  • 68.7999430,16.5440322

    Harstad

    1 overnatning i området

  • 68.2321709,14.5646019

    Svolvær

    3 overnatninger i området

  • 68.4383796,17.4271978

    Narvik

    2 overnatninger i området

Hoteller på turen:

Travel Nord samarbejder med en lang række gode hoteller i hele området – fra moderne byhoteller til hyggelige hoteller tæt på søer og natur. På denne kør selv ferie i Lapland & Nordnorge er overnatningsstederne en blanding af komfortable 3-stjernede hoteller og guesthouses lignende standard, altid med eget bad og morgenmad inkluderet. Det er også muligt at overnatte på 4 eller 5-stjernede hoteller i nogle området hvis man ønsker dette.

De specifikke hoteller bliver først fastlagt efter din bestilling og afhænger af ledigheden i den valgte rejseperiode. Din tur kan derfor bestå af andre, men tilsvarende hoteller end dem, der vises på billederne. På den måde er du sikret en god standard og en tryg overnatning under hele din rejse.

  • Scandic Helsinki Aviacongress 9

  • Scandic Helsinki Aviacongress 10

  • Scandic Helsinki Aviacongress 2

  • Scandic Helsinki Aviacongress 3

  • Scandic Helsinki Aviacongress 4

  • Scandic Helsinki Aviacongress 5

  • Scandic Helsinki Aviacongress 6

  • Scandic Helsinki Aviacongress 8

  • Scandic Helsinki Aviacongress

  • Scandic Hotel Plaza Turku

  • Scandic Hotel Plaza Turku 5

  • Scandic Jyvaskyla City

  • Scandic Jyvaskyla City 2

  • Scandic Jyvaskyla City 3

  • Scandic Jyvaskyla City 4

  • Scandic Kuopio Hotel

  • Scandic Kuopio Hotel 2

  • Scandic Kuopio Hotel 3

  • Scandic Kuopio Hotel 4

  • Scandic Kuopio Hotel 6

  • Scandic Patria 6

  • Scandic Patria 8

  • Scandic Tampere Hameenpuisto

  • Summer Hotel Tott 2

Pris 14 dage kør selv Nordnorge Rundt

Kør selv turen er beregnet til 2 eller 4 voksne, som deler dobbeltværelser. Det er naturligvis også muligt at rejse med et andet antal gæster – skriv blot til os. Nedenfor kan du sende en forespørgsel, og vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud på din rejse.

Send os en forespørgsel

Send os en forespørgsel

Få et uforpligtende tilbud på turen. Send os en forespørgsel. Vi forsøger at besvare henvendelser hurtigst muligt og gerne indenfor 2 arbejdsdage. Hvis det haster med svar, eller du har flere specifikke ønsker eller spørgsmål kan du altid henvende dig til vores salgsafdeling på: Tel. 2398 8200

Datoer:  Turen tilbydes hele året rundt, valgfrie datoer.

Anmeldelser

Se andre ture i katagorien Norge & Finland

Kør-selv-ferie

Læs videre

spørgsmål og svar rejser til Norge

FAQ rejser til Norge

  • Subtitle: Ofte stillede spørgsmål rejser til Norge

Ofte stillede spørgsmål -  Rejser til Norge

Norge & Rejser til Norge

  • Hvor ligger Nordnorge?

    Nordnorge dækker den nordligste del af Norge og består af fylkerne Nordland, Troms og Finnmark. Området strækker sig fra Helgelandskysten i syd til Nordkap i nord og byder på nogle af Norges mest spektakulære naturoplevelser

  • Hvordan kommer man til Nordnorge?

    De fleste rejser til Nordnorge starter med fly til Tromsø. Nogle vælger at kombinere rejsen med ankomst via Rovaniemi i Finland og fortsætte i lejebil derfra. Travel Nord arrangerer turen fra start til slut og hjælper med planlægning af både transport, overnatning og program, så rejsen passer til jeres ønsker. Vi sørger samtidig for, at hotellerne ligger fornuftigt placeret, så rejsen bliver behagelig – og så der ikke er unødigt lange afstande mellem overnatningerne. Tag altid fat i vores rejsekonsulenter hvis du har sprørgsmål

  • Er Nordnorge velegnet til kør-selv ferie?

    Ja – Nordnorge er oplagt til kør-selv rejser. Vejene er generelt i god stand, trafikken er begrænset, og køreturene er en del af oplevelsen med fjorde, fjelde og kystlandskaber undervejs. En lejebil giver fleksibilitet til at opleve Lofoten, Tromsø og Nordkap i eget tempo.

  • Hvornår er det bedst at rejse til Nordnorge?

    Sommer (juni–august):
    Midnatssol, åbne veje og perfekte forhold for roadtrip i Lofoten og til Nordkap.
    Efterår (september–oktober):
    Smukke farver og begyndende nordlyssæson.
    Vinter (november–marts):
    Nordlys, sneklædte landskaber og arktisk stemning – især omkring Tromsø.
    Forår (april–maj):
    Overgangssæson med færre turister og lange, lyse dage.

  • Hvornår kan man se nordlys i Nordnorge?

    Nordlyssæsonen er typisk fra september til marts, når nætterne er mørke. Tromsø er en af de mest kendte destinationer i verden for nordlys, men du kan også opleve nordlys i Lofoten og ved Nordkap under de rette forhold.

  • Kan man opleve midnatssol i Nordnorge?

    Ja. Nord for polarcirklen går solen ikke ned i en periode om sommeren. I Tromsø varer midnatssolen cirka fra slutningen af maj til slutningen af juli, og ved Nordkap fra midten af maj til slutningen af juli.

  • Hvor langt er der mellem Tromsø, Lofoten og Nordkap?

    Tromsø – Svolvær (Lofoten): ca. 6–7 timers kørsel (afhængigt af rute og evt. færge)
    Tromsø – Nordkap: ca. 8–10 timers kørsel
    Lofoten – Nordkap: ca. 12–14 timers kørsel
    Afstandene i Nordnorge er store, og derfor anbefales det at planlægge rejsen med passende overnatninger undervejs. Travel Nord hjælper med ruteplanlægning og sørger for, at overnatningerne ligger fornuftigt placeret, så rejsen bliver behagelig og uden unødigt lange stræk.

  • Hvor mange dage skal man bruge i Nordnorge?

    For en god oplevelse anbefales:
    7–10 dage for Tromsø og Lofoten
    10–14 dage hvis Nordkap også skal med
    4–5 dage i Tromsø om vinteren med fokus på nordlys

  • Er det dyrt at rejse i Norge?

    Norge er generelt dyrere end Danmark, særligt når det gælder mad og restaurantbesøg. Dagligvarer i supermarkeder er billigere end restaurantbesøg. Ved kør-selv rejser kan man selv styre budgettet ved at kombinere restaurantbesøg med indkøb.

  • Skal man betale vejafgifter i Nordnorge?

    Ja, der findes automatiske vejafgifter (bompenger) flere steder i Norge. De registreres automatisk via nummerpladen og opkræves gennem lejebilsfirmaet, når man kører i lejebil.

  • Skal man bruge pas for at rejse til Norge?

    Norge er ikke medlem af EU, men er en del af Schengen-samarbejdet. Danske statsborgere kan rejse ind med gyldigt pas eller nationalt ID-kort.

  • Hvilken valuta bruges i Norge?

    Valutaen i Norge er norske kroner (NOK). De fleste steder accepterer kreditkort, og kontanter bruges sjældent.

  • Hvordan er vejret i Nordnorge?

    Vejret kan skifte hurtigt.

    Sommer: Typisk 10–20 grader.
    Vinter: Ofte mellem -5 og +5 grader i kystområder som Tromsø og Lofoten.
    Kystklimaet gør, at temperaturerne ofte er mildere end mange forventer i forhold til breddegraden.

  • Kan man møde vilde dyr i Nordnorge?

    Ja. Det er almindeligt at se rensdyr, især i Finnmark og på vej mod Nordkap. I havområderne omkring Tromsø og Andenes kan man opleve hvaler i vinterhalvåret.

  • Er Nordnorge egnet til børn?

    Ja – især om sommeren. Nordnorge er en fantastisk destination for familier med børn, hvor storslået natur, dyreliv og store åbne vidder skaber oplevelser, der passer til både store og små. Køredistancerne kan dog være længere, men hos Travel Nord tilpasses ruten og tempoet, så rejsen bliver tryg, overskuelig og behagelig for hele familien.

  • Er det sikkert at køre i Nordnorge om vinteren?

    Ja – vinterkørsel i Norge kræver ekstra opmærksomhed og forsigtighed. Lejebiler er udstyret med vinterdæk i sæsonen, og vejene ryddes løbende, men vejrforholdene kan ændre sig hurtigt. Det er vigtigt altid at køre efter forholdene og udvise sund fornuft.

  • Hvad er de største oplevelser i Nordnorge?

    Lofotens dramatiske fjelde og fiskerlejer
    Nordkap og udsigten over Ishavet
    Nordlys i Tromsø
    Midnatssol om sommeren
    Lyngsalperne og de arktiske fjorde

  • Hvornår skal man bestille sin rejse til Nordnorge?

    Det anbefales at bestille i god tid – især til sommer (juni–august) og i nordlyssæsonen (december–marts), hvor efterspørgslen er høj. Hoteller i Lofoten og ved Nordkap har begrænset kapacitet og bliver hurtigt udsolgt. Vores rejsekonsulenter står klar til at rådgive og hjælpe med at sikre de bedste muligheder, så rejsen planlægges i god tid og efter jeres ønsker.


Har du ikke fået svar på dit spørgsmål

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs videre

Kør-selv-ferie Norge

Kør-selv-ferie Norge

  • Subtitle: Kør-selv i Nordnorge – oplev fjorde, fjelde og kystlandskaber

Kør selv ferie Norge – Oplev Nordnorges smukkeste områder

Kør-selv-ferie i Norge med Travel Nord – tryghed, fleksibilitet og gennemtænkte ruter

Find din næste kør-selv ferie i Norge hos Travel Nord. Vi tilbyder nøje planlagte kør-selv rejser i Nordnorge, hvor du kan opleve Tromsø, Lofoten og Nordkap i dit eget tempo. På en kør-selv ferie får du fly, hoteller og lejebil inkluderet, så alt er planlagt og klar, når du ankommer.

En kør-selv rejse i Nordnorge giver dig friheden til at udforske dramatiske fjelde, dybe fjorde og små kystsamfund langs de ikoniske kystveje. Du bestemmer tempoet og kan stoppe ved udsigtspunkter, tage spontane afstikkere og opleve naturen helt tæt på.

Vi tilbyder forskellige ruter og varigheder, så du kan finde den kør-selv ferie i Norge, der passer bedst til dine ønsker. Uanset om du vil kombinere Tromsø og Lofoten, køre helt til Nordkap eller opleve midnatssol om sommeren og nordlys om vinteren, har vi en rute, der matcher din rejse.

Er Nordnorge din drømmedestination?

Hvad er Norge kendt for?

Nordnorge er kendt for sin rå og dramatiske natur, hvor fjelde rejser sig direkte fra havet, og fjorde skærer sig dybt ind i landskabet. Her finder du nogle af Norges mest ikoniske områder som Lofoten, Tromsø og Nordkap – men også mindre kendte perler som Senja, Vesterålen, Lyngsalperne og Helgelandskysten.

Nord for polarcirklen kan du opleve midnatssol om sommeren og nordlys om vinteren. Tromsø er en af verdens mest populære destinationer for nordlys, mens Lofoten imponerer med sine spidse fjelde og charmerende fiskerlejer som Reine og Henningsvær.

Nordkap er for mange selve symbolet på det nordligste Europa – et sted hvor du står 307 meter over Ishavet og kigger mod horisonten.

Kan man selv køre rundt i Nordnorge?

Ja – Nordnorge er ideelt til kør-selv ferie. Vejene er velholdte, trafikken er begrænset, og køreturene er en oplevelse i sig selv. Nationale turistveje fører dig gennem nogle af de smukkeste landskaber i hele Skandinavien.

Når du vælger en kør-selv rejse til Nordnorge hoteller og lejebil inkluderet (mulighed for tilkøb af fly). Du får friheden til at opleve området i dit eget tempo – med mulighed for at stoppe ved udsigtspunkter, tage små afstikkere og opleve både natur og kultur tæt på.

En roadtrip fra Tromsø til Lofoten, videre mod Senja eller helt til Nordkap, er en rejse gennem skiftende landskaber og store kontraster.

Hvorfor vælge en kør selv ferie I Nordnorge?

En kør-selv ferie giver dig fleksibilitet kombineret med tryghed. Alt det praktiske er planlagt, men du har friheden til selv at forme dagene.

Du kan:

  • Opleve nordlys i Tromsø
  • Køre gennem Lofotens ikoniske landskaber
  • Besøge Nordkap og opleve midnatssol
  • Udforske Senjas dramatiske kystvej
  • Tage på hvalsafari i Vesterålen
  • Opleve samisk kultur i Finnmark

Nordnorge er skabt til roadtrip – med åbne vidder, arktisk lys og naturoplevelser hele vejen.

Hvorfor skal Travel Nord arrangere din kør-selv-ferie til Nordnorge?

  • Travel Nord samarbejder kun med udvalgte, sikre og kvalificerede turoperatører i Norge.
  • Travel Nord er 100% danskejet rejsevirksomhed som blev grundlagt i starten af 2011, og er medlem af rejsegarantifonden nr. 2442
  • Travel Nord har vundet den eftertragtede Gazelle pris flere gange.
  • Travel Nord sender tusinder af glade kunder på ferie i udlandet hvert år, og har rigtig gode anmeldelser på Trustpilot.
  • Hos Travel Nord får du gennemtænkte ruter i Nordnorge, nøje udvalgte hoteller og tryghed hele vejen – når du skal opleve Tromsø, Lofoten, Nordkap og de mange andre smukke områder i Nordnorge.

Med en kør-selv-ferie pakkerejse i Norge er hoteller og lejebil inkluderet, så alt det praktiske er på plads. Rejs i dit eget tempo og følg veltilrettelagte ruter, der fører gennem dramatiske fjeldlandskaber, langs dybe fjorde og forbi små kystbyer med ægte norsk atmosfære. 
 
 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev

Drømmer du om nye rejseoplevelser i Norden? Tilmeld dig Travel Nords nyhedsbrev, og få inspiration, gode tilbud og rejsetips direkte i din indbakke. Som abonnent får du eksklusive rabatter på udvalgte rejser, først besked om nye destinationer og kampagner samt personlige rejseidéer, der passer til årstiden. Tilmeld dig i dag og begynd at planlægge dit næste eventyr med os!

Læs videre