tel   (+45) 2398 8200

  • Kørsel i Island
    kørsel i Island

    Kørsel i Island

    Her finder du information omkring kørsel i Island

Rejsemål:

tn logo n   ISLAND FÆRØERNE 

Kørsel i Island - kom godt af sted og uden problemer i trafikken

Kør selv-ferie i Island - Trafik og færdselsregler

Når man kører selv i Island, kan man blive betaget af den gode feriestemning i det nye land, hvorhen man skal dreje næste gang og selvfølgelig af den unikke natur i landet. Det kan få en til at glemme alt om trafik- og færdselsregler. Derfor kan det være en god ide at sætte sig ind i hastighedsgrænserne og trafikreglerne i Island, før man kører afsted i en lejebil.

Lige som i Danmark så skal alle i bilen have sikkerhedssele på. Lygter på bilen skal altid være tændt når du kører, også når der er dagslys. Danske kørekorte gælder i Island.

Se her hvad nogle af de lokale trafikskilte betyder og hvilke hastighedsgrænser og regler gælder på vejene i Island.

 

hastighedhraense n

skilte

skilte2

offroad forbudt


Kør sikkert i Island

Forholdene på Island er usædvanlige, og ulig i forhold til hvad udenlandske chauffører måske er vant til. Det er derfor meget vigtigt at finde ud af, hvordan man kører i Island. De smukke landskaber i Island kan let henlede førerens opmærksomhed væk fra vejen. Men for at nå din destination sikkert, skal du holde din fulde opmærksomhed på din kørsel.

  • Hastighedsgrænsen i befolkede områder er normalt 50 km / t.
  • Hastighedsgrænsen i boligområder er normalt kun 30 km / t.
  • Hovedreglen i landdistrikter er, at grusveje har en hastighedsgrænse på 80 km / t og
    asfalterede veje 90 km / t.

Skilte angiver, om andre hastighedsgrænser gælder.

Vi anbefaler at se den korte video nedenfor, for at gøre dig bekendt med, hvad du kan forvente, når du kører i Island:


Se rejseforhold på islandske veje på dette kort: 

Dette kort opdateres ofte. (klik på kortet til at komme indpå live kort fra savetravel.is)

safe travel island

Hos Travel Nord, betyder sikkerheden for vores kunder i trafikken rigtig meget. I Island kan der være ustabile forhold med vejret, hvor der bl.a. kan lige pludselig forekomme stærk sidevind eller isglatte veje, så man skal altid holde sig opdateret inden man tager af sted. Vi anbefaler derfor alle vores kunder at holde sig selv opdateret på SafeTravel, hvor man finder gode og nyttige informationer og bliver advaret ang. vejret og kørselsforholdene. >> www.safetravel.is

OBS. Betaling af tunnelafgifter ved Vadlaheidargöng

Dette har kun betydning hvis du kører mod nordlandet! Når man kører fra Akureyri over heden øst for Akureyri på vej mod Myvatn, så er der en ganske ny tunnel “Vadlaheidargong”. Der er vejtold man skal betale der, men det skal ske på nettet maksimalt to timer efter man kører der igennem. Hvis man ikke betaler på nettet så bliver man ramt af forhøjet vejtold, og et ekstra gebyr for betaling hos biludlejeren. Der er ingen vej udenom at betale, med mindre man vælger en omvej, hvilket man også godt kan gøre. 
Læs det hele her >>

Her kan man betale tunnelafgiften >>

vadlaheidi tunnel