8 Dage Syd Island
Det mystiske Sydlige Island på 8 dage / 7 nætter
Overalt i området findes der særprægede naturperler. Mange steder styrter elve ned i prægtige vandfald, hvoraf Gullfoss er den kendteste. Mange steder er der jordvarme og omkring de væsentligste jordvarmeområder er der opstået blomstrende landsbyer, hvor man ved hjælp af jordvarmen dyrker sydfrugter og blomster.
Turen er beregnet til 2 eller flere voksne, som deler dobbeltværelser eller bor i enkeltværelser. Ved andet antal gæste end vist i pristavlen her nedunder, så send os en forespørgsel.
N.B. Den endelige ruteplan vil muligvis være lidt anderledes end i beskrivelsen eller i omvendt rækkefølge, alt efter ledige hotel værelser.
Turforslag til dag 1: Ankomst - Reykjanes - Den Blå Lagune - Reykjavik
Fly fra Danmark til Island. Der findes flere forskellige direkte fly både fra København og Billund. I ankomsthallen i Keflavik lufthavn får I udlejningsbilen udleveret og jeres kør-selv-ferie starter. På vej fra lufthavnen anbefaler vi, at I besøger Den Blå Lagune, som ligger ude på Reykjanes-halvøen. Overnatning i Reykjavík.
Turforslag til dag 2: Reykjavik – Den Gyldne Cirkel
Kør mod syd via Den Gyldne Cirkel, hvor I kommer forbi Gullfoss (Det Gyldne Vandfald), de varme kilder i Geysir-området og Þingvellir nationalpark, som står på UNESCO's Verdensarvsliste. Overnat 2 nætter i området.
Turforslag til dag 3: Þjórsárdalur - Hekla
Tag på udforskning i dalen Þjórsárdalur, der ligger smukt på grænsen til højlandet, og hvorfra man kan se vulkanen Hekla i horisonten. Dalen er dækket af mos, som over mange år er vokset frem på lavaen, der stammer fra flere vulkanudbrud i området. I dalen finder I også det betagende vandfald Hjalparfoss og vikingelanghuset Stöng, der er en replica af et hus, der blev begravet under aske i Heklas udbrud i 1104. En halv-times gåtur fra Stöng finder I oasen Gjáin, hvor I kan udforske mange små vandfald med deres søer og naturomgivelser i smukke grønne og brune farver, der står i imponerende kontrast til vandets dybblå farver.
Turforslag til dag 4: Vik – Vatnajökull
Fortsæt turen længere mod øst ad hovedvej 1. På vejen kommer I forbi den sydligst beliggende by Vik, hvor I ikke må gå glip af en gåtur på den sorte sandstrand med de imponerende stenformationer. Herfra fortsætter I til hotel i området, hvor der overnattes i 3 nætter. Fra hotellet er der en fantastisk udsigt til bjerge og Europas største gletsjer Vatnajökull. Trænger I til fred og ro, er dette lige stedet at slappe af. Men herfra er der også mulighed for flere spændende aktiviteter, som du kan læse mere om nedenfor.
Turforslag til dag 5: Skaftafell - Jökulsárlón
Vi anbefaler en heldagstur til den 400-500 km² store Skaftafell nationalpark, der byder på mange forskellige oplevelser. Parken byder på rige muligheder for at følge vandrestier af forskellig længde og sværhedsgrad. Dele af gletsjeren Vatnajökull samt det flotte vandfald Svartifoss (det sorte vandfald) kan også opleves i nationalparken. Andre muligheder er at tage en bådtur på Jökulsárlón gletsjersø – en helt enestående oplevelse. Søen er 248 m dyb og er således i dag Islands dybeste.
Turforslag til dag 6: Ingolfshofdi - Sydkysten
Tag på en guidet tur til fuglereservatet Cape Ingolfshofdi for at besøge de karakteristiske søpapegøjer, der får deres unger her om sommeren. Cape Ingolfshofdi er et stykke land, der med tiden er blevet adskilt fra fastlandet og i dag ligger som en halvø udenfor sydkystens sorte sandstrand. Eneste mulighed for at komme til øen er med en vogn trukket af en traktor de 6 km gennem hav, marsk og sand. Turen inkluderer også en kortere gåtur, hvor I vil få rig mulighed for at nyde naturen og det rige fugleliv på øen. Den fugleinteresserede vil finde både mallemukker, alke og kjover. På vej tilbage til hotellet kan I stoppe ved Brunnhóll Farm House og smage deres berømte gletsjer-is Jöklaís, alt imens I nyder den helt unikke udsigt til gletsjeren.
Turforslag til dag 7: Skógar – Seljanlandsfoss - (Landmannalaugar) - Reykjavik
Køreturen fortsættes langs den smukke sydkyst tilbage til Reykjavík. Stop undervejs ved Skógar for at besøge det populære Skógar museum, hvor man kan få en fornemmelse af, hvordan man boede på landet før i tiden. Tag et kig ind i landsbykirken og i de gamle huse med tørv på taget, og husk også at kigge ind i det tilstødende hus, hvor man bl.a. kan se et rigtigt vikingeskib. På køreturen tilbage til Reykjavik, anbefaler vi et stop ved det mægtige og smukke vandfald Seljalandsfoss. Det er en helt speciel oplevelse at gå bag om vandfaldet, alt imens det vælter ned med vand fra bjergets top 60 m ovenfor. En alternativ rute tilbage til Reykjavik (fra Klaustur området) er at køre gennem Landmannalaugar højlandet, der regnes for et af Islands top-vidundere. Dette højland ligger 600 m over havets overflade og er et særpræget geotermisk område med bjerge i kontrastfulde flotte naturfarver, der har dette udseende som følge af magma fra jordens undergrund efter et vulkanudbrud fra Torfajokull gletsjeren syd for Landmannalaugar. Bemærk at det kun er muligt at køre denne vej i en 4-hjulstrækker, og vejen er kun åben i sommermånederne.
Turforslag til dag 8. Hjemrejse
I kører til Keflavik lufthavn, hvor I returnerer jeres udlejningsbil.
Pris på vores standard 8 dage syd kan ses i pristavlen her nedenunder. Ved andet antal gæste eller andet antal dage end vist i pristavlen, så send os en forespørgsel.
Hvis det haster med et tilbud, eller du har flere specifikke ønsker eller spørgsmål kan du altid henvende dig til vores salgsafdeling på
tel. 2398 8200. Vi er specialister i Islandsrejser.