Grupperejse Island Rundt
Island Rundt er den klassiske rundrejse hele vejen omkring Island
8 dage og 7 nætter
Alle vores grupperejser er skræddersyede ud fra kundens behov og ønsker. Ønsker I specielle aktiviteter så kan vi også inkludere dem. Denne tur er et forslag på en rundrejse hele vejen rundt om Island. De mest interessante seværdigheder bliver besøgt, og samtidig får I et indblik i kulturen og historien. På denne tur kommer I til at opleve kraftige vandfald, fiskebyer, fugleparadiset ved Myvatn-søen, Europas største gletsjer, gletsjersøer, museer, lakselve, geotermiske områder med varme kilder og sidst, men ikke mindst, Gullfoss og Geysir.
Turen er beregnet til 10 personer eller flere, f.eks. storfamilier, venskabsgrupper, foreninger, pensionistgrupper, firmaklubber m.m.
Rejseplan dag for dag:
Dag 1: Ankomst til Island - Den Blå Lagune - Vikingefest
Fly fra Danmark til Island. Der findes flere forskellige direkte fly både fra København og Billund.
I ankommer til Keflavik Lufthavn og bliver kørt direkte til Den Blå Lagune. Den Blå Lagune er en verdensberømt geotermisk udendørs spa med 30 - 40 gr. varmt vand fra undergrunden. Vandet er mælkehvidt af mineraler og specielt sundt for hud og krop. En virkelig dejlig oplevelse. Derefter kører I videre til Vikingefest på Fjorukrain. Som hos ægte vikinger så skal der festes. I bliver modtaget af vikinger ved ankomst, får skænket snaps og øl samt traditionel islandsk vikingemad. Efter festen tager I direkte til jeres hotel.
Dag 2: Reykjavík - Borgarfjörður - Skagafjörður - Akureyri
Jeres guide/bus ankommer til hotellet tidligt om morgenen, og jeres rundrejse begynder med, at I forlader hovedstadsområdet og bevæger jer i nordlig retning ad hovedringvejen. Via Hvalfjordstunnellen til Borgarnes og videre til Skagafjördur, der er kendt som den Islandske hests foretrukne hjemegn. I besøger frilandsmuseet Glaumbær, en restaureret tørvebelagt bondegård. Herefter videre ad heden Öxnadalsheidi til Nord-Islands hovedstad Akureyri.
Dag 3: Mývatn området
Morgenmad på hotellet. I begynder dagen med en Akureyri sightseeing, inden I forsætter til vandfaldet Godafoss, "Gudernes vandfald" på, vejen til området omkrig Myvatn. Mývatn-søen er et af Europas mest fuglerige områder og et yndet ynglested for mange eksotiske andearter som f.eks. strømand, islandsk hvinand og islom. Området omkring Mývatnsøen er helt enestående med høj geotermisk aktivitet og karakteriseres ved lavabredder, kratere og boblende ler- og svovlsøer. I oplever Dimmuborgir "de mørke slotte" med utroligt spændende lavaformationer, de svovlstinkende, kogende mudderpøle ved Námaskard, pseudokrater og geotermiske kilder ved Grjótagjá. I besøger Jardbödin, Nord-Islands svar på Den Blå Lagune.
Dag 4: Husavik - Asbyrgi - Dettifoss - Mödrudalsöraefi - Østfjordene.
I forlader Akureyri og kører til den lille fiskerby Húsavík, hvor I gør holdt i ca. 3 timer. Her kommer I på en hvalsafari-udflugt. De, der ikke vil tage på sejlturen, kan besøge byens museer og caféer. Videre til Tjörnes-halvøen, hvor I besøger den hesteskoformede dal Ásbyrgi. Herfra til Europas kraftigste og mægtigste vandfald, Dettifoss inden I forsætter til Egilsstadir, den største by i Øst-Island. I forsætter og nyder oplevelsen af det smukke fjordlandskab.
Dag 5: Jökulsarlon - Skaftafell - Núpar - Kirkjubaejarklaustur.
I fortsætter jeres rejse Island rundt ad den smukke og dramatiske østlige kystlinje og videre via fiskerbyerne Djúpivogur og Höfn i Sydøst-Island og nyder synet af den mægtige gletscher Vatnajökull, Europas største, på vejen til gletscherlagunen Jökulsárlón. Her kan man tilkøbe en bådtur blandt de flydende isbjerge. Videre til Nationalparken Skaftafell, der er ret kendetegnende for den smukke islandske natur, frodige områder omgærdet af barske bjerge og gletsheren Öræfajökull, hvor I finder Islands højeste bjergtop Hvannadalshnukur 2119 m høj.
Dag 6: Vik - Dyrholaey - Solheimajökull - Skogar.
I begynder dagen med at køre langs lavabredderne i Eldhraun og det enorme sandslette-område Myrdalssandur. Denne strækning på Islands hovedvej har historisk set været svær at passere. De oftest uberegnelige gletscherelve har i tidernes løb eroderet landskabet på deres vej til havet. I ankommer til de smukke og særprægede klipper Dyrholaey, der markerer Islands sydligste punkt og huser en større søpapegøjekoloni. I besøger folkemindemuseet Skogar og nyder synet af de billedskønne vandfald Skogafoss og Seljalandsfoss. I kører videre via provinsbyerne Hella og Hvolsvöllur til Selfoss by.
Dag 7: Gullfoss - Geysir - Tingvellir - Reykjavik.
Dagens oplevelse byder på det berømte og naturskønne Gyldne Cirkel-område. I indleder med at besøge vandfaldet Gullfoss, der af mange betragtes som et af verdens smukkeste. Herfra til det verdenskendte Geysir-område med sprudlende geysere og boblende kilder. "Gamle" Geysir, der har givet navn til fænomenet, "sover stille" nu, men naboen Strokkur springer 20 - 30 meter hvert 5 - 10. minut. Videre til Thingvellir Nationalpark, der er et særdeles naturskønt område med kløfter, vandfald og Islands største sø, men er også interessant både geologisk samt historisk set. Her dannede vikingerne verdens første parlament i år 930.
Fra Thingvellir forsætter I til hovedstaden Reykjavik og tager på en city-sightseeing, hvor I besøger bl.a. Rådhuset og Hallgrimskirken i centrum og den roterende kuppelformede Perlan, hvorfra I kan nyde udsigten over byen.
Dag 8: Reykjavik - Keflavik Lufthavn.
Morgenmad på hotellet. I bliver hentet på jeres hotel og kørt til Keflavik lufthavn.
Dansktalende guide.
Vi skræddersyr gruppeture for både store og små grupper, lige efter jeres egne ønsker. Er formålet med turen at opleve naturen, den islandske kultur og Saga eller kun at komme væk fra den rutinerede hverdag, ryste gruppen sammen, og opleve noget nyt, så kan vi det hele. Vi kan lægge en plan for jer med aktiviteter, ophold, al transport og selvfølgelig forplejning. Vi samarbejder med de fleste store og små udbydere i Island inden for hotel, restauranter og aktiviteter.
På grupperejser til Island er det muligt at vælge udendørs aktiviteter som f.eks. super jeep-ture op til højlandet, med evt. snescootertur inkluderet, grottevandring, snorkling, riverrafting, ridetur på islandske heste og hvalsafari.
Reykjavik byder på 1. klasses restauranter, bl.a Dill restaurant, som blev udpeget til "Nordens bedste restaurant" sammen med Noma i København, og verdensberømt natteliv.
Ude på landet findes der mange forskellige muligheder for ophold, alt fra sommerhuse til 2 - 3 stjernede landhoteller, eller 4 stjernet luksushoteller, alt efter hvor i landet I ønsker at overnatte.
Kontakt os med de grundlæggende oplysninger om jeres gruppe for et uforpligtende rejseforslag, og vi vender hurtigst muligt tilbage med forslag til jeres drømmetur.
Bestil et skræddersyet forslag!