Skip to main content
Ofte stillede spørgsmål rejser til Norge

FAQ rejser til Norge

Hvordan bestiller jeg rejsen?

Under hver enkel tur er der en knap "Bestil/forespørg" hvor man kan forespørge om et uforpligtende tilbud

Du kan også kontakte os:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

2398 8200

Ofte stillede spørgsmål -  Rejser til Norge

Norge & Rejser til Norge

  • Hvor ligger Nordnorge?

    Nordnorge dækker den nordligste del af Norge og består af fylkerne Nordland, Troms og Finnmark. Området strækker sig fra Helgelandskysten i syd til Nordkap i nord og byder på nogle af Norges mest spektakulære naturoplevelser

  • Hvordan kommer man til Nordnorge?

    De fleste rejser til Nordnorge starter med fly til Tromsø. Nogle vælger at kombinere rejsen med ankomst via Rovaniemi i Finland og fortsætte i lejebil derfra. Travel Nord arrangerer turen fra start til slut og hjælper med planlægning af både transport, overnatning og program, så rejsen passer til jeres ønsker. Vi sørger samtidig for, at hotellerne ligger fornuftigt placeret, så rejsen bliver behagelig – og så der ikke er unødigt lange afstande mellem overnatningerne. Tag altid fat i vores rejsekonsulenter hvis du har sprørgsmål

  • Er Nordnorge velegnet til kør-selv ferie?

    Ja – Nordnorge er oplagt til kør-selv rejser. Vejene er generelt i god stand, trafikken er begrænset, og køreturene er en del af oplevelsen med fjorde, fjelde og kystlandskaber undervejs. En lejebil giver fleksibilitet til at opleve Lofoten, Tromsø og Nordkap i eget tempo.

  • Hvornår er det bedst at rejse til Nordnorge?

    Sommer (juni–august):
    Midnatssol, åbne veje og perfekte forhold for roadtrip i Lofoten og til Nordkap.
    Efterår (september–oktober):
    Smukke farver og begyndende nordlyssæson.
    Vinter (november–marts):
    Nordlys, sneklædte landskaber og arktisk stemning – især omkring Tromsø.
    Forår (april–maj):
    Overgangssæson med færre turister og lange, lyse dage.

  • Hvornår kan man se nordlys i Nordnorge?

    Nordlyssæsonen er typisk fra september til marts, når nætterne er mørke. Tromsø er en af de mest kendte destinationer i verden for nordlys, men du kan også opleve nordlys i Lofoten og ved Nordkap under de rette forhold.

  • Kan man opleve midnatssol i Nordnorge?

    Ja. Nord for polarcirklen går solen ikke ned i en periode om sommeren. I Tromsø varer midnatssolen cirka fra slutningen af maj til slutningen af juli, og ved Nordkap fra midten af maj til slutningen af juli.

  • Hvor langt er der mellem Tromsø, Lofoten og Nordkap?

    Tromsø – Svolvær (Lofoten): ca. 6–7 timers kørsel (afhængigt af rute og evt. færge)
    Tromsø – Nordkap: ca. 8–10 timers kørsel
    Lofoten – Nordkap: ca. 12–14 timers kørsel
    Afstandene i Nordnorge er store, og derfor anbefales det at planlægge rejsen med passende overnatninger undervejs. Travel Nord hjælper med ruteplanlægning og sørger for, at overnatningerne ligger fornuftigt placeret, så rejsen bliver behagelig og uden unødigt lange stræk.

  • Hvor mange dage skal man bruge i Nordnorge?

    For en god oplevelse anbefales:
    7–10 dage for Tromsø og Lofoten
    10–14 dage hvis Nordkap også skal med
    4–5 dage i Tromsø om vinteren med fokus på nordlys

  • Er det dyrt at rejse i Norge?

    Norge er generelt dyrere end Danmark, særligt når det gælder mad og restaurantbesøg. Dagligvarer i supermarkeder er billigere end restaurantbesøg. Ved kør-selv rejser kan man selv styre budgettet ved at kombinere restaurantbesøg med indkøb.

  • Skal man betale vejafgifter i Nordnorge?

    Ja, der findes automatiske vejafgifter (bompenger) flere steder i Norge. De registreres automatisk via nummerpladen og opkræves gennem lejebilsfirmaet, når man kører i lejebil.

  • Skal man bruge pas for at rejse til Norge?

    Norge er ikke medlem af EU, men er en del af Schengen-samarbejdet. Danske statsborgere kan rejse ind med gyldigt pas eller nationalt ID-kort.

  • Hvilken valuta bruges i Norge?

    Valutaen i Norge er norske kroner (NOK). De fleste steder accepterer kreditkort, og kontanter bruges sjældent.

  • Hvordan er vejret i Nordnorge?

    Vejret kan skifte hurtigt.

    Sommer: Typisk 10–20 grader.
    Vinter: Ofte mellem -5 og +5 grader i kystområder som Tromsø og Lofoten.
    Kystklimaet gør, at temperaturerne ofte er mildere end mange forventer i forhold til breddegraden.

  • Kan man møde vilde dyr i Nordnorge?

    Ja. Det er almindeligt at se rensdyr, især i Finnmark og på vej mod Nordkap. I havområderne omkring Tromsø og Andenes kan man opleve hvaler i vinterhalvåret.

  • Er Nordnorge egnet til børn?

    Ja – især om sommeren. Nordnorge er en fantastisk destination for familier med børn, hvor storslået natur, dyreliv og store åbne vidder skaber oplevelser, der passer til både store og små. Køredistancerne kan dog være længere, men hos Travel Nord tilpasses ruten og tempoet, så rejsen bliver tryg, overskuelig og behagelig for hele familien.

  • Er det sikkert at køre i Nordnorge om vinteren?

    Ja – vinterkørsel i Norge kræver ekstra opmærksomhed og forsigtighed. Lejebiler er udstyret med vinterdæk i sæsonen, og vejene ryddes løbende, men vejrforholdene kan ændre sig hurtigt. Det er vigtigt altid at køre efter forholdene og udvise sund fornuft.

  • Hvad er de største oplevelser i Nordnorge?

    Lofotens dramatiske fjelde og fiskerlejer
    Nordkap og udsigten over Ishavet
    Nordlys i Tromsø
    Midnatssol om sommeren
    Lyngsalperne og de arktiske fjorde

  • Hvornår skal man bestille sin rejse til Nordnorge?

    Det anbefales at bestille i god tid – især til sommer (juni–august) og i nordlyssæsonen (december–marts), hvor efterspørgslen er høj. Hoteller i Lofoten og ved Nordkap har begrænset kapacitet og bliver hurtigt udsolgt. Vores rejsekonsulenter står klar til at rådgive og hjælpe med at sikre de bedste muligheder, så rejsen planlægges i god tid og efter jeres ønsker.


Har du ikke fået svar på dit spørgsmål

Hvordan bestiller jeg rejsen?

Under hver enkel tur er der en knap "Bestil/forespørg" hvor man kan forespørge om et uforpligtende tilbud

Du kan også kontakte os:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

2398 8200

Mød os på Social media

Nyttig info

Travel Nord - Messer & Events
Ring til vores salgsafdeling eller send en e-mail
Rejsebureau - Rejs med Travel Nord - Bred lokalkendskab
Ønsker du, at en af vores rejsekonsulenter kontakter dig telefonisk?

Tilmeld vores gratis rejsefordrag i Fredericia
Rejsetips og nyheder fra Travel Nord
Book et møde på vores kontor i Fredericia
Ofte stillede spørgsmål Travel Nord
Her finder du anmeldelser fra vores kunder

Her finder du vores vilkår og betingelser
Spændende pakkerejser til Island, Færøerne, Grønland, Skotland, Irland & Wales
Vores kunder skal rejse sikkert og glade på deres ferie
Travel Nord har konkurrencedygtige priser
Du er dækket af Rejsegarantifonden når, du køber din rejse hos Travel Nord
Her finder du cookie- og persondatapolitik