Ridetur 68 - Ridt i Vildmarken
9 dage – 8 nætter – 6 ridedage – 195 km
Forestil dig at turen er henlagt til 1800-tallet‚ hvor post og forsyninger måtte bringes på hesteryg til afsidesliggende gårde. I fortidens ånd følger vi gamle ridestier på en enestående tur i Østisland sammen med værten Denni‚ og hører fortællinger om dem der rejste på disse samme stier for århundreder siden. Vi plukker bær og rensdyrmos som et supplement til vores medbragte madforsyninger‚ og prøver at fange fisk i højlandets klare vande. Den østislandske vildmark danner en perfekt ramme om vores tur tilbage i tiden. Vi tilbringer en nat i Sænautasel‚ en restaureret hytte af tørv og sten og bader i Laugavellirs lune vandfald. Næste nat tilbringer vi i en gammel fårehyrdehytte og nyder højlandets stilhed. Al bagage og forsyninger transporteres på hesteryg, så vær beredt til en uforlignelig oplevelse.
Rejseplan dag for dag:
Søndag, 22. juli: Ankomst til Island – Keflavik Lufthavn - Reykjavik
Transfer fra Keflavik Lufthavn til et hotel i Reykjavik. Vi inviterer til et velkomstmøde hvor der serveres traditionel islandsk suppe. Her møder I jeres medryttere og hørere nærmere om den forestående tur.
Mandag, 23. juli: Reykjavik – Egilsstaðir – Skriðuklaustur – Klaustursel
Indenrigsfly om morgenen til landsbyen Egilsstaðir, derfra i bil til Skriðuklaustur hvor heste og personale venter på os. Efter en kort introduktion til den islandske hest og dens specielle gangarter starter vi rideturen. Vi rider op fra en dal på højde med havets overflade op til højsletten Fljótsdalsheiði og videre derfra ned til Jökuldalur. På gården Klaustursel kommer vi tæt på rensdyr og andre tamme dyr. I nærheden er der et fantastisk vandfald omgivet af basaltsøjler. Her slår vi vores telte op for natten. (32 km)
Tirsdag, 24. juli: Klaustursel – Sænautasel
Vi rider igennem en øde egn der dannede rammen om Halldór Laxness’ roman „Frie mænd“. Det er et sandt privilegium at kunne tilbringe natten i den restaurerede tørvgård Sænautasel og føle at man bliver ført flere århundreder tilbage i tiden. Efter en traditionel middag går vi ud og sætter nedgarn i en nærliggende sø for at fange ørred. Vi tilbringer natten enten under åben himmel eller inden for i tørvhuset. (25 km)
Onsdag, 25. juli: Sænautasel – Laugarvalladalur
Vi hjælper til med at røgte garnet og se om vi har fanget nogle fisk‚ inden vi sætter os i sadlen og fortsætter rideturen til Laugarvalladalur. Igen rider vi gennem egne hvis historie bliver levendegjort gennem mundtlige beretninger og erindringer. I dalens bund kan vi tage et dejligt lunt brusebad i vandfaldets naturligt varme vand. Vi tilbringer natten i telte og små hytter i den afsidesliggende dal. (36 km)
Torsdag, 26. juli: Laugarvalladalur – Hafrahvammagljúfur – Sauðakofi
Vi rider over højsletten og frem til den majestætiske kløft Hafrahvammagljúfur. Den stejle og dybe slugt er mildt sagt imponerende. Udsigten bliver næsten endnu bedre fra en menneskeskabt dæmning som vi passerer. Vi følger en god ridesti fra kløftens østlige side og frem til Sauðakofi, en enkel bjerghytte der bruges af dem‚ der samler fårene fra højlandet om efteråret. Vi er nu tæt på gletscheren Vatnajökull og Islands næsthøjeste bjerg‚ Snæfell‚ der tårner i horisonten.
(25 km)
Fredag, 27. juli: Sauðakofi – Þjófadalir – Hrakströnd
Vi rider mod bjerget Snæfell og ind i tyvenes dal‚ Þjófadalir. Vi hører om fredløse og forbrydere der gemte sig i dette område. Vi forlader dalen og ser hvordan Eyjabakkar egnen folder sig ud foran os. Vildgæs og rensdyr strejfer frit omkring i det afsides beliggende reservat. Vi rider langs områdets udkant og krydser jøkelelven Jökulsá í Fljótsdal. I nærheden af Hrakströnds hyrdehytter slår vi teltene op og overnatter.
(42 km)
Lørdag, 28. juli: Hrakströnd – Skriðuklaustur
Vi rider langs jøkelelven Jökulsá og ser hvordan små vandfald fosser ned i Norðurdalur. På den anden side af elven møder os et forbløffende syn‚ en grøn og frodig skov. Vi indtager frokost i nærheden af en svævebane man har brugt til at krydse floden igennem århundrederne. Rideturen afsluttes hvor den startede, ved Skriðuklaustur, og tæt på tilbringer vi den sidste nat i østlandet. (35 km)
Søndag, 29. juli: Skriðuklaustur – Egilsstaðir – Reykjavik
Vi tager morgenflyet til Reykjavik indenrigslufthavn og ankommer ved 11-tiden. Hotelovernatning i Reykjavik.
Mandag, 30. juli: Afrejse fra Island – Reykjavik – Keflavik Lufthavn
Transfer med bus til Keflavik Lufthavn, i god tid inden flyets afgang.
| Tur 68. Pris per person fra kr: |
Hvad indgår i prisen
• Fly fra Kastrup til Keflavik lufthavn t/r.
• Lufthavnstrasport t/r
• Lufthavnsskatter og afgift, moms. • Indkvartering i Reykjavík inkluderer morgenmad, ikke frokost eller middag. Hvis et velkomstmøde indgår i turen, vil en traditionel islandsk lammekødsuppe blive serveret på ankomstdagen.
• Fuld kost indgår på selve rideturen. Menuen består af et stort morgenmadsbord og traditionel islandsk mad (fisk eller lam). Vegetariske måltider kan fås, hvis de bestilles på forhånd. Alle ryttere laver deres egen madpakke fra morgenmadsbuffeten.
• Regntøj, sadeltasker, ridehjelme og soveposer med lagen indgår (hvor det er nødvendigt).
Hvad ikke indgår i prisen
• Personlig rejse- og afbestillings forsikringer indgår ikke i turens pris. Vi opfordrer til at tegne en relevant rejseforsikringer inden afrejsen til Island.
Der tages forbehold for pris-, valuta-, skatte- og afgiftsforholdsændringer.
Vi ændrer dog ikke prisen efter indbetalning af restbeløb.
|