Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player













Ridetur 12
rideferie - tur68




Ridetur 10D Ishestar Special


Rideture-tur9








Ridetur 10D - Ishestar Special

12 dage – 11 nætter – 9 ridedage – 300 km Oplev naturens perler og nyd østlandets fantastiske heste på denne tur gennem øde vildmarker. Turen går mod syd hvor vi opdager østens velbevarede skatte. Vi følger en uforlignelig rute‚ hvad enten vi rider ned til fjordene eller op til bjergene. Vi tager de vigtigste fornødenheder med os på hesteryg og overnatter i en hytte‚ der kun kan nås til fods eller på hesteryg‚ hvor Lónsöræfis ufattelige landskab åbenbarer sig med barske og farverige bjerge. Vi ser gletsjeren Þrándarjökull‚ rider tæt på gigantiske Vatnajökull og den maleriske landsby‚ Höfn (i Hornafjörður). Vores vært‚ Denni‚ har udtænkt denne fantastiske rute gennem vildmarken. Vi kan ikke undgå at blive grebet af hans passion for Østisland når vi følger ham på en rute langt væk fra befærdede stier.

Rejseplan dag for dag:

Onsdag, 15. august: Ankomst til Island – Keflavik Lufthavn - Reykjavik Transfer fra Keflavik Lufthavn til et hotel i Reykjavik. Ved 19-tiden byder vi på velkomstmiddag på en restaurant i nærheden af hotellet. Her møder I jeres medryttere og hører nærmere om den forestående tur.

Torsdag, 16. august: Reykjavik – Egilsstaðir – Höfn (i Hornafjörður) – Stafafell í Lóni Vi tager et morgenfly til Egilsstaðir og kører derfra i bus til Höfn i Hornafjörður, en smuk fiskerlandsby på Islands sydøstlige hjørne. Det er her eventyret begynder. Sand og jøkelelve strømmer frem og danner varierende sandbanker blandt de mange laguner. En imponerende bjergkæde tæt på den mægtige Vatnajökull er et af landets smukkeste steder. Vi passerer bjergpasset Almannaskarð på vejen til Lón og rider videre til vores overnatningssted‚ Stafafell. (40 km)

Fredag, 17. august: Stafafell í Lóni – Eskifell – Stafafell í Lóni Stafafell befinder sig i floden Jökulsás delta‚ omringet af Lón og Lónsandurs regnbuefarvede bjerge. Stafafells ryolitbjerge er kendte for deres farvepragt og en kontrastfyldt natur.
Vi rider ind i landet mod bjerget Eskifell‚ passerer de smukke Díma klippeskrænter og følger jøkelelven indtil vi krydser vandet hvor det forgrener sig i det vidtstrakte sorte sand. Hestene er lige i stødet når de rider på dette mærkelige terræn. Vi rider tilbage til Stafafell hvor vi overnatter.  (37 km)

Lørdag, 18. august: Stafafell í Lóni – Lónsheiði – Starmýri – Djúpivogur Vi begynder dagen med at ride rundt om Reyðarártindur og gennem en smal dal inden vi krydser højsletten Lónsheiði på vej til „svanefjorden“ Álftafjörður. Her møder vi en fantastisk havudsigt med øer og et rigt fugleliv. Vi overnatter i fiskerlandsbyen Djúpivogur. (33 km)

Søndag, 19. august: Starmýri – Geithellnadalur Vi passerer Hofsá og Hofsdalur mens vi rider langs stranden. Atlanterhavets bølger brydes kraftigt mod strandens klipper og de små øer. Når vi kommer frem til bjerget Breiðafjall drejer vi ind i landet‚ ind i den øde dal‚ Geithellnadalur‚ med utallige vandfald og klippeskrænter. Vi nyder stilheden ved dalens bund. Det er som om vi er alene i verden‚ bortset fra nogle enkelte vilde rensdyr‚ der måtte vise sig. Nattens indkvartering er noget rustik da vi sover i telte i denne afsidesliggende dal. (32 km)

Mandag, 20. august: Geithellnadalur – Hamarsdalur Vi krydser en flod og nyder de fantastiske ridestier på vores vej ud af dalen. Når vi rider på den anden side af dalen ser vi havet foran os. På gården Geithellar skifter vi heste‚ hvorefter vi rider tæt ved kysten‚ halvt rundt om bjerget Krákhamarsfjall, på vores vej til den næste dal‚ Hamarsdalur. Vi efterlader hestene i Hamarssel og kører derfra til gården Eyjólfsstaðir. Her tilbringer vi de næste tre nætter. (37 km)

Tirsdag, 21. august: Hamarsdalur – Papey – Fossárdalur Vi rider fra Hamarssel mod landsbyen Djúpivogur og gør holdt ved en bjergskrænt med interessante klippeformationer ved ødegården Strýta. Her blev en af Islands største billedhuggere‚ Ríkharður Jónsson, født. Det er indlysende hvordan kunstneren er blevet inspireret af klippernes formationer. Vi passerer gården Innri Hálsar på vej mod Skollabotn. Derfra kører vi en lille tur til havnen i Djúpivogur og tager en båd til øen Papey. Sejlturen varer fire timer. Vi udforsker øens fugleklitter og en sælkoloni‚ der befinder sig i nærheden. En guidet vandretur på øen indgår‚ hvor vi bl.a. ser Islands ældste og mindste trækirke. (30 km plus nogle sømil ).

Onsdag, 22. august: Fossárdalur – Geitdalur I dag rider vi ind i landet gennem dalen Fossárdalur. Landskabet er helt ekstraordinært. Floden Fossá løber gennem en dal‚ fyldt med klippesten og 25 fascinerende og seværdige vandfald. Vi rider mod nord op til højsletten mellem søerne Ódáðavatn og Líkárvötn. Omgivelserne ændrer sig efterhånden til en åben højslette med søer og vandhuller. Vi rider ned gennem endnu en øde dal, Geitdalur, indtil vi nærmer os civilisationen og overnatter på gården Stóra Sandfell. (42 km)

Torsdag, 23. august: Geitdalur – Hallormsstaðaháls – Skjögrastaðir Turen går fra Geitdalur gennem Skriðdalur og op til Hallormsstaðurs bjergkam. Øjet rækker så langt som til havet i nord‚ gletscheren Vatnajökull og bjerget Snæfell i sydvest og søen Lagarfljót i nordvest. Vi rider videre ned til Hallormsstaðarskógur og på nogle fine snoede veje gennem skoven. Hestene bliver på gården Skjögrastaðir men vi fortsætter til Fljótsdalsgrund hvor vi tilbringer de næste par nætter. (36 km)

Fredag, 24. august: Skjögrastaðir – Gilsárdalur – Sturluflöt – SkriðuklausturVi genforenes med hestene og rider sydpå langs Gilsárdalur bjergkløft indtil vi drejer op mod heden og videre til dalen Suðurdalur i nærheden af gården Sturluflöt. Derfra følger vi floden Keldá gennem en fredfyldt dal indtil vi når frem til vores destination‚ Skriðuklaustur. Endnu en nat i Fljótlandsgrund hvor vi fester om aftenen for at fejre en veloverstået tur. (43 km)
 
Lørdag, 25. august: Fljótsdalsgrund – Egilsstaðir – Reykjavik Vi tager morgenflyet til Reykjavik og ankommer til indenrigslufthavnen ved 11-tiden. Hotelovernatning i Reykjavik.

Søndag, 26. august: Afrejse fra Island – Reykjavik – Keflavik Lufthavn Transfer med bus til Keflavik Lufthavn, i god tid inden flyets afgang.

- Vi forbeholder os retten til at ændre rejseplanen hvis nødvendigt.


Tur 10D. Pris per person fra kr:

 

Hvad indgår i prisen
• Fly fra Kastrup til Keflavik lufthavn t/r.
• Lufthavnstrasport t/r
• Lufthavnsskatter og afgift, moms.
• Indkvartering i Reykjavík inkluderer morgenmad, ikke frokost eller middag. Hvis et velkomstmøde indgår i turen, vil en traditionel islandsk lammekødsuppe blive serveret på ankomstdagen. • Fuld kost indgår på selve rideturen. Menuen består af et stort morgenmadsbord og traditionel islandsk mad (fisk eller lam). Vegetariske måltider kan fås, hvis de bestilles på forhånd. Alle ryttere laver deres egen madpakke fra morgenmadsbuffeten. • Regntøj, sadeltasker og ridehjelme.

Hvad ikke indgår i prisen
• Personlig rejse- og afbestillings forsikringer indgår ikke i turens pris. Vi opfordrer til at tegne en relevant rejseforsikringer inden afrejsen til Island.
• Frokost og middag den første og sidste dag.

Der tages forbehold for pris-, valuta-, skatte- og afgiftsforholdsændringer. Vi ændrer dog ikke prisen efter indbetalning af restbeløb.












Meget øvede ryttere****
Du er en meget øvet rytter som rider jævnligt og kan håndtere din hest i åbent terræn.


Max 16 deltagere


15. -26. agust - 2 plads


12 dage
11 nætter
9 ridedage
300 km


Dobbeltværelser i Reykjavik og på landhotellet Reykir. Fælles værelser i Skerðingsstaðir (soveposer blot i disse tre nætter) og på gården Stóri Kálfalækur.

NB: Denne tur går gennem vildmarken‚ og anbefales kun for meget øvede ryttere‚ der er raske og i god form. Der kan ventes ridning op og ned ad stejle bjergskråninger‚ hen ad smalle ridestier og over ujævnt terræn.

 

 

 

Få tilbud i Tur 10D
Ishestar Special
 

HjemIsland Islands rejser Kør Selv Islandsrejser Rideture Islandsrejser Citybreak Islandsrejser Rundrejser Grupperejser Islandsrejser Firmarejser info

Travel Nord CVR nr: 33 45 09 74 Esbjergvej 84, 6000 Kolding www.travelnord.dk tel: 2398 8200 email: info@travelnord.dk